Vandmiljø Randers markerer milepæl for nyt domicil
Nu hvor betonelementerne til alle fem etager monteret, bygningen er rejst, og taget er lukket var det tid til at afholde rejsegilde på Vandmiljø Randers’ nye domicil. Byggeriet, der ligger ved indgangen til det nye havneområde i Randers, forventes at stå færdigt i foråret næste år.
Dagen blev markeret med taler, servering fra den klassiske pølsevogn, og med mulighed for at gå en tur inde i den nye bygning. Selvom domicilet stadig fremstår i rå beton, kunne man godt få en fornemmelse af etagerne, og ikke mindst nyde udsigten over det nye havneområde.
Omdrejningspunktet for byggeriet har fra starten været bæredygtighed og klimatilpasning, og Peter Christensen håber, at omgivelserne vil inspirere domicilets besøgende til at etablere forskellige regnvandsløsninger på egen grund.
Men før udenomsarealerne står for tur, skal den grå bygning have lidt farve.
Byggeriet af domicilet følger tidsplanen og Vandmiljø Randers forventer at kunne flytte ind i de nye lokaler i april 2024. Domicilet skal også huse Randers Havn, Forsyningsservice og Beredskab og Sikkerhed.