Omkørselsforslag til cyklister i Vorup

Der er meget gravearbejde i gang i Vorup denne sommer, og det påvirker den måde cyklisterne færdes på i bydelen. Det er ikke nemt at overskue hvilken vej, der giver mest mening, når man kommer susende på jernhesten, så her kommer nogle forslag til, hvordan man krydser Vorup uden om sommerens gravearbejder, -set fra cyklisternes perspektiv.

IMG 0544

Der er mange ruter at vælge mellem, når man cykler gennem Vorup, og heldigvis for det. Det kan dog være svært at overskue hvilken vej, der er bedst, når der graves i vejen mange forskellige steder i området på én gang. Vi har derfor lavet nogle forslag til, hvordan man kan komme fra Bøsbrovej og ned til Gl. Stationsvej over de næste uger. 

Uge 26

I uge 26 (26. til 30. juni) er det muligt at cykle via Pramstien for enden af Pramvej. Det er dog også muligt at cykle via Blegen og Møllestien. Kører man denne vej, skal man være opmærksom på, at der endnu ikke er lagt asfalt på Jægergade. Der vil dog blive lagt et lag granuleret asfalt på vejen, så den er lettere at færdes på som cyklist.

En måde at komme fra Bøsbrovej til Gl. Stationsvej (blå streg) i uge 26 kan være at:

  • Køre ind ad Løgstørvej
  • Forsæt til venstre ad Aalborggade
  • Drej til højre ud på cykelstien på Bøsbrovej
  • Drej til venstre ned ad Pramvej
  • Forsæt lige ud ad Pramstien

Eftersom cykelstien på Bøsbrovej er åben i sydgående retning (op ad bakken), er det stadig muligt at cykle den vej (grøn streg). Ruten fra Gl. Stationsvej til Bøsbrovej kan derfor være at:

  • Køre via Pramstien
  • Forsæt lige ud ad Pramvej
  • Drej til højre ud på Bøsbrovej
  • Forsæt lige over i krydset Kærgade/Bøsbrovej, udenom afspærringen, og håbe du har vinden i ryggen op ad bakken. 

På kortet er begge forslag til cykelruter illustreret. Den blå streg viser hvordan man kan komme fra Bøsbrovej til Gl. Stationsvej, og den grønne streg viser hvordan man kommer den anden vej.

Uge 27-31

I uge 27-31 (fra 3. juli til 6. august) sker der flere ændringer i gravearbejdet i området. Pramstien lukkes, og derfor skal al cykeltrafik i stedet via Blegen og Møllestien. I uge 27 og 28 er lyskrydset Kærgade/Bøsbrovej helt lukket for biltrafik, men cykler kan stadig passere. Fra uge 29-31 er krydset igen åben for biltrafik. Cyklister skal derfor følge lysreguleringen, når de skal krydse Bøsbrovej.

En god cykelrute fra Bøsbrovej til Gl. Stationsvej (blå streg) i denne periode kan være at:

  • Køre ind ad Løgstørvej
  • Drej til venstre ad Aalborggade
  • Forsæt lige over Bøsbrovej, uden om afspærringen
  • Forsæt lige ud ad Vandværksvej
  • Drej til venstre ad Jægergade
  • Drej til højre ad Blegen
  • Forsæt ligeud og til højre ad Møllestien

Cykelstien på Bøsbrovej er stadig åben i sydgående retning (op ad bakken), og det er stadig muligt at cykle den vej (grøn streg). Ruten fra Gl. Stationsvej til Bøsbrovej kan derfor være at:

  • Køre ad Møllestien
  • Forsæt lige ud ad Blegen
  • Drej til venstre ad Jægergade
  • Drej til højre op ad Vandværksvej
  • Drej til højre i krydset Kærgade/Bøsbrovej, og stadig håbe du har vinden i ryggen op ad bakken. 

På kortet er begge forslag til cykelruter illustreret. Den blå streg viser hvordan man kan komme fra Bøsbrovej til Gl. Stationsvej, og den grønne streg viser hvordan man kommer den anden vej.

 

Uge 32-35

De anbefalede cykelruter er stadig som nævnt ovenfor. Dog kan Bøsbrovej periodevist være afspærret for cyklister, fordi der skal arbejdes på tværs af hele vejen og cykelstien. Der bliver opsat omkørselsskilte ved lyskrydset Kærgade/Bøsbrovej, når det ikke er muligt at cykle via Bøsbrovej.