Pressemeddelelse: Forbrugerne får en stemme i Vandmiljø Randers’ bestyrelse
Når Vandmiljø Randers i efteråret åbner for den digitale stemmeboks, får forbrugerne i Randers kommune en unik mulighed for at få direkte indflydelse på den lokale forsynings arbejde. Her skal der vælges en forbrugerrepræsentant til selskabets bestyrelse – og det er forbrugerne selv, der har stemmeretten. Fra d. 1. september kan man registrere sit kandidatur via forsyningens hjemmeside.