Arrangementer og events
Hen over året har vi forskellige arrangementer henvendt til borgere, skoler og virksomheder i Randers Kommune. Se, om der ikke skulle være en event for dig!
Her får du overblik over vores arrangementer, gå hjem-møder, åben-hytte-arrangementer og meget mere. Alle arrangementer er gratis for borgere, virksomheder og institutioner i Randers Kommune. Kig vores events igennem - måske der er et, der passer dig!
Hele året - Tag på klimatur i Randers midtby
Oplev Randers på en ny måde. På en 3,5 kilometer lang tur rundt i Randers midtby leder vi dig forbi flere klimatilpasningsprojekter, der viser, hvordan vi klimatilpasser midtbyen og de grønne områder for at beskytte byen mod monsterregn og stormflod.
Læs mere på vores side: Klimatur i Randers City.
21.03.2024 - Vandets Dag for skolernes 3. klasser
I Randers markerer Randers Naturcenter, Verdo og Vandmiljø Randers FN’s internationale mærkedag, Vandets Dag, sammen med godt 300 elever fra kommunens 3. klasser i et kæmpe stjerneløb med bemandede poster - poster der alle omhandler vand.
Læs mere på vores side: Vandets Dag.
20.04.2024 - Mød os til plantemarkedet på Østervold
Vi er klar med en stand, når Haveselskabet afholder lokalt plantemarked på Østervold i Randers fra kl. 9:30-12.
Her kan du spørge os regnvandsbede og andre løsninger, hvor regnvandet nedsiver eller bruges aktivt i haven. I fagsprog: lokal afledning af regnvand (LAR).
Så er du på udkig efter spændende planter til at fylde i (regnvands)bedet, så står en masse plantefolk klar lige rundt om os til at hjælpe dig.
07.05.2024 - Aftenåben i REGNhytten: Regnvand i haven
Vi har til dette Åben-hytte-arrangement særligt fokus på regnvandsbedet.
Kom bl.a. med rundt på REGNhyttens anlæg og se regnvandsbede i brug. Undervejs forklarer vi, hvorfor regnvandsløsninger i haven er med til at sikre din bolig nu og i fremtiden. Og giver dig konkrete bud på, hvordan du kan takle regnmængderne, så de ikke er til gene; men gavn.
Arrangementet er i og omkring REGNhytten på Kristrup Engvej 21, 8960 Randers SØ og er fra kl. 18:30-20:00.
Arrangementet er gratis at deltage i og kræver ingen tilmelding.
12.06.2024 - Åben-hytte: Skybrudssikring og brug af regnvand i haven
Som boligejer er kælderen dit ansvar at sikre mod oversvømmelse og opstuvning af spildevand. Heldigvis behøver du ikke gøre meget for at sikre, at vandet ikke finde vej op af afløb og WC. Gør noget i tide, og undgå ødelæggelser.
Onsdag den 12. juni fra kl. 16.30-18 ved REGNhytten på Kristrup Engvej 21, 8960 Randers SØ inviterer vi interesserede kunder ind til en time om skybrudssikring.
Du vil få konkrete ideer til, hvordan du med enkle midler kan sikre din kælder og bolig, og hvordan du kan bruge regnvandet aktivt i din have.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
22.06.2024 - Gratis guidet klimatur med udgangspunkt fra Hus No. 17
⌚ 10:30-12:00
📌 Hus no. 17 - Huset for bæredygtige handlinger, Slotscentret, Slotsgade 4, Randers C
Klimaet forandrer sig, og i fremtiden vil vi få mere regn og opleve flere skybrud. Det er vi nødt til at forberede os på. På denne guidede byvandring ser vi de første tegn på, hvordan byen tilpasser sig fremtidens klima. Vi kommer blandt andet forbi klimagaderne i midtbyen,
regnvandsbassinet på Østervold og Storkeengen.
Undervejs vil guiden fra Vandmiljø Randers fortælle om de forskellige projekter, og om hvordan de er med til at sikre byen mod skader fra regnvand.
Turen er ca 3 km og det tager omkring 1½ time.
Husk fornuftig påklædning og fodtøj!
02.07.2024 - Familiedag i REGNhytten
Tirsdag den 2. juli fra kl. 10:00-14:00 åbner vi dørene i REGNhytten til en hyggelig dag for store og små.
Program følger.
13.08.2024 - Guidet klimatur med udgangspunkt fra Hus No. 17
⌚ 16:30-18:00
📌 Hus no. 17 - Huset for bæredygtige handlinger, Slotscentret, Slotsgade 4, Randers C
Klimaet forandrer sig, og i fremtiden vil vi få mere regn og opleve flere skybrud. Det er vi nødt til at forberede os på. På denne guidede byvandring ser vi de første tegn på, hvordan byen tilpasser sig fremtidens klima. Vi kommer blandt andet forbi klimagaderne i midtbyen,
regnvandsbassinet på Østervold og Storkeengen.
Undervejs vil guiden fra Vandmiljø Randers fortælle om de forskellige projekter, og om hvordan de er med til at sikre byen mod skader fra regnvand.
Turen er ca 3 km og det tager omkring 1½ time.
Husk fornuftig påklædning og fodtøj!
21.08.2024 - Åben-hytte: Regnvandsløsninger og skybrudssikring
07.09.2024 - Naturens Dag på Nordre Fælled
Vi deltager i Randers Kommunes markering af Naturens Dag lørdag den 7. september fra kl. 10:00-15:00.
Program følger.
14.09.2024 - Lørdagsåben i REGNhytten: Skybrudssikring
Som boligejer er kælderen dit ansvar at sikre mod oversvømmelse og opstuvning af spildevand. Heldigvis behøver du ikke gøre meget for at undgå ødelæggelser.
Lørdag den 14. september fra kl. 10:00-12:00 inviterer vi interesserede kunder ind til en formiddage om skybrudssikring og regnvandsløsninger i haven. Arrangementet foregår ved REGNhytten på Kristrup Engvej 21, 8960 Randers SØ.
Du vil denne dag få konkrete ideer til, hvordan du med enkle midler kan sikre din kælder og bolig, og hvordan du kan bruge regnvandet aktivt i din have.
Arrangementet kræver ikke tilmelding.
18.10.2024 - Børnedag i REGNhytten
Arrangementet finder sted i REGNhytten på Kristrup Engvej 21, 8960 Randers SØ. Der er gratis parkering.
Arrangementet er gratis, henvendt til børn mellem 5-13 år og deres forældre. Tilmelding er ikke påkrævet.
kl. 10 Åbner vi porten til REGNhytten
kl. 10-13:30 Deltag i vores vandaktiviteter, og bliv vandhelt
kl. 10:15 Oplev et skybrud i vores skybrudsmodel
kl. 10:30-12:30 Bag et snobrød - hvis vejret tillader det
kl. 10:30-10:45 Ansigsmaling
kl. 11:00 Fællessang med opersangerinde Katrine Kyhl
kl. 11:30-13:00 Vi serverer kagemand, så længe lager haves
kl. 11:45-12:00 Ansigtsmaling
kl. 12:15 Fællessang med operasangerinde Katrine Kyhl
kl. 13:00 Vild regn i skybrudsmodellen
kl. 13:30 Lukker vi porten igen og siger tak for i dag.