Klimatilpasning: Bassin på Østervold startet med første fliseløft og spadestik
Der blev mandag den 14. december taget hul på det nye rekreative område i bunden af Østervold med regnvandsbassinet i centrum. Det skete, da borgmester Torben Hansen og Vandmiljø Randers’ formand Anders Burlund som de første løftede den allerførste flise på pladsen foran Red Fall på Østervold. Formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune Frank Nørgaard og næstformand i Vandmiljø Randers’ bestyrelse Iben Sønderup tog efterfølgende første spadestik.
Randers: Juletræer, halmballer, gløgg og honninghjerter – julehyggen var i top, da en lille, udvalgt skare deltog i det utraditionelle første fliseløft og spadestik til det nye regnvandsbassin på Østervold.
Entreprenør Brdr. Andersen havde inden ceremonien lettet lidt på den udvalgte flise på pladsen mellem Dytmærsken og Red Fall, så borgmester Torben Hansen og bestyrelsesformand i Vandmiljø Randers, Anders Burlund, nogenlunde let i fællesskab kunne fjerne den første flise med en sugekop. Et fliseløft, der baner vejen til et mere blåt og grønt Randers.
Ifølge borgmester Torben Hansen bliver regnvandsbassinet det første synlige element på det store klimatilpasnings- og udviklingsarbejde, Flodbyen Randers:
Da flisen var fjernet, gav det plads til det fælles spadestik taget af formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune, Frank Nørgaard, og næstformand i Vandmiljø Randers’ bestyrelse, Iben Sønderup. Spadestikket blev dermed starten på udgravning til det nye regnvandsbassin. Et bassin der skal sikre, at regnvand fra Randers midtby ikke længere sendes til rensning på Randers Centralrenseanlæg, men renses naturligt i regnvandsbassinet.
Klimatilpasning er mere end tekniske løsninger
I sin fælles tale med bestyrelsesformand i Vandmiljø Randers, Anders Burlund, sagde Iben Sønderup:
Iben Sønderup og Frank Nørgaard sætter som de første spaderne i jorden
Det var en råkold dag til første spadestik, hvor der blev holdt god afstand fra den lille skare.
Formand for Miljø & Teknikudvalget i Randers, Frank Nørgaard, er enig:
Formand for Vandmiljø Randers’ bestyrelse, Anders Burlund, lagde i sin tale vægt på klog investering:
Efter det symbolske fliseløft og spadestik kunne entreprenør Brdr. Andersen gå i gang med bassinarbejdet, som - hvis alt går planmæssigt - står klar til sommeren 2021. Randrusianerne kan forvente, at området hegnes permanent ind, og de mange fliser allerede før jul tages op. Et arbejde der sættes i gang for at udelukke forsinkende risici ved vinterfrost.
Fakta
- Bassinet vil kunne rumme 635 m3
- Bassinet vil modtage overfladevand fra tage og veje fra Østervold og sidegader til Østervold.
- Regnvandsbassinet bliver 10,5 m bredt og 74 m langt.
- Projektet har et samlet anlægsbudget på 8,5 millioner kroner.
- Vandmiljø Randers finansierer 6,5 millioner kroner til selve regnvandsbassinet.
- De resterende 2 millioner kroner, som skal bruges til rekreative og æstetiske elementer i projektet, finansieres af Randers Kommune med midler fra Flodbyen Randers.