Renseanlæg
Tre renseanlæg sørger for, at spildevandet i Randers Kommune bliver renset inden, det løber ud i vandløb eller Randers Fjord
Fra 11 til tre renseanlæg på 10 år
I Vandmiljø Randers arbejder vi hele tiden på at effektivisere vores drift samt skabe holdbare og langsigtede investeringer. Derfor har vi siden 2011 arbejdet for at nedbringe antallet af små, ældre renseanlæg i takt med at flere og flere kloaknet er blevet separeret, så regnvand og spildevand ledes i hver sin ledning
I 2011 nedlagde vi renseanlæggene i Udbyneder, Havndal og Årslev. Ålum og Mejlby renseanlæg blev nedlagt i 2016, og i 2019 nedlagde vi Spentrup renseanlæg.
Siden 2021 har vi haft tre renseanlæg:
- Randers Centralrenseanlæg (som hovedanlæg i syd)
- Råby Kær renseanlæg (som hovedanlæg i nord)
- Langå renseanlæg (som anlæg i vest)
Af de tre anlæg er Randers Centralrenseanlæg det største. Her modtager vi på en gennemsnitlig tørvejrsdag 16.000.000 liter spildevand fra de randrusianske husstande. Anlægget er dog dimensioneret til at kunne modtage væsentligt mere – op til 30.000.000 liter - på én dag så det ved fx skybrud er muligt at håndtere de ekstraordinært store mængder vand, der kommer fra de kloaknet, der endnu ikke er separeret.
Sådan behandler vi spildevandet på vores renseanlæg
På vores renseanlæg renses spildevandet fra husstandes afløb mekanisk, biologisk og kemisk inden, det rene vand tilsættes ilt ved at blive ledt over en ilttrappe og til sidst løber ud i vandløb eller Randers Fjord.
Renseprocessen forløber således:
Mekanisk rensning (M)
Først løber vandet gennem en rist, der fanger større urenheder som fx sten eller toiletpapir samt det meste af det affald, som folk er kommet til at smide i toilet og afløb i stedet for affaldsspanden (fx vatpinde eller hygiejnebind). Derefter bundfældes tunge partikler (fx sand og jord) i et sandfang og i forklaringstanke, mens lette partikler i form af fx fedt skummes af overfladen.
Biologisk rensning (B)
Næste trin er den biologiske rensning, hvor bakterier og mikroorganismer omsætter spildevandets indhold af organisk stof som fx madrester. Denne proces bruger ilt, som derfor tilsættes i store mængder ved, at piske eller blæse luft ind. Hvis spildevandet ikke blev renset biologisk, ville de samme biologiske processer efterfølgende ske i naturen og forbruge den ilt, der er i vandet, hvilket ville føre til akut iltsvind og fiskedød.
Kemisk rensning (K) og fjernelse af kvælstof (ND)
Alger og planter i vandløb og fjorde kræver tilførsel af næringsstoffer i form af både fosfor og kvælstof, ligesom når man gøder en græsplæne. Hvis alger og planter vokser for meget, kan forbruget af ilt om natten blive så stort, at fisk dør på grund af iltmangel. Derfor fjerner vi 90-95 procent af fosforen og 80 procent af kvælstoffet i spildevandet på de af kommunens renseanlæg, der er indrettet til fuld næringsstoffjernelse.
Fosfor fjernes som regel kemisk ved, at der tilsættes jern- eller aluminiumssalte til spildevandet. Herved bundfældes fosfor som fosfat, da det bindes i bakteriemassen i renseanlæggets biologiske tanke. Dette gør bakteriemassen velegnet som fosforgødning.
Kvælstof fjernes af bakterier og mikroorganismer, som først bruger ilt til at omdanne råspildevandets indhold af ammoniumforbindelser til nitrat (en proces der kaldes nitrifikation). Andre bakterier kan herefter omdanne nitrat til frit kvælstof (en proces der kaldes denitrifikation). Det frie kvælstof bobler op i luften, som i forvejen indeholder næsten 80 procent frit kvælstof.
Denitrifikations-processen kræver iltfrie forhold og et vist indhold af organisk stof i spildevandet. Det er derfor vigtigt hele tiden at styre indholdet af ilt og organisk stof i spildevandet i renseanlæggets procestanke, så renseprocesserne kører optimalt. Processerne på de fleste renseanlæg er derfor overvåget og styret af computere, som på baggrund af procesmålinger og input fra driftspersonalet sørger for, at de bakterier, der skal rense spildevandet, har optimale levevilkår.
Restprodukter fra rensning
Når bakterier og mikroorganismer har optimale levevilkår og løbende bliver fodret med "mad" i form af organisk stof, kvælstof og fosfor, så formerer de sig. Det er derfor nødvendigt løbende at fjerne bakteriemasse fra renseanlæggenes procestanke i form af "slam". Slam bruges også som betegnelse for de partikler, der bundfældes i forklaringstankene.
Andre restprodukter fra rensningen af spildevandet, som sand og affald fra renseanlæggenes indløbsriste, bliver kørt på en kontrolleret losseplads eller til brænding.
Et bæredygtigt renseanlæg
Vandmiljø Randers’ renseanlæg er en aktiv medspiller indenfor bæredygtighed, da vi bearbejder slammet fremfor bare at deponere eller brænde det. Her er det særligt genanvendelse af den fosfor, der er i slammet, vi har fokus på, da det kan anvendes i gødning på landbrugsjord.
På renseanlæggene i Langå og Råby Kær bliver slammet afvandet ved fortykning eller mekanisk afvanding, så det senere kan bruges som gødning.
På Randers Centralrenseanlæg bliver slammet behandlet i rådnetanke, hvor en del af slammet bliver omdannet til biogas, der bliver brugt til at producere elektricitet og varme. Bagefter bliver slammet afvandet, så det kan genbruges til gødningsformål.
Vidste du...
at Randers Centralrenseanlæg alene renser ca. 8,5 milliarder liter spildevand om året. For at give et billede på den mængde, så vil det kræve over 750 fyldte lastbiler kørte ud af renseanlæggets port hver dag.
Særlig info til dig som
Ønsker mere viden om spildevand
Vil du vide, spildevandsområdet er super vigtigt, og hvorfor spildevand er spændende at arbejde med, så tag et kig på Spildevandsteknisk Forenings jubilæumfilm: SFTs film (link åbner i et nyt vindue)
