Vandmiljø Randers overtager vandforsyningen i Stevnstrup
Vandmiljø Randers overtager Stevnstrup Vandværk. Vandmiljø Randers driver i forvejen Stevnstrup Vestre Vandværk, som står for vandforsyningen i en del af Stevnstrup samt Grensten og Helstrup. Efter overtagelsen forsyner Vandmiljø Randers hele Stevnstrup by med rent drikkevand.
Bestyrelsen i Stevnstrup Vandværk og vandværkets forbrugere har på generalforsamling den 17. september besluttet at overdrage forsyningspligten for 172 ejendomme i Stevnstrup til Vandmiljø Randers A/S og dermed nedlægge foreningen. Overtagelsen sker med tilbagevirkende kraft til den 1. juli 2021.
Igennem flere år har frivillige kræfter stået for driften af vandværket, men det er blevet vanskeligere at finde frivilligt, ulønnet arbejdskraft – og opgaven med at drive et vandværk er hen over årene vokset sig større og større.
Vandforsyningschefen i Vandmiljø Randers, Ole Quorning, anerkender, det store og vigtige arbejde de frivillige gennem mange år har ydet for at sikre rent drikkevand til forbrugerne:
Med overtagelsen af Stevnstrup Vandværk driver Vandmiljø Randers nu 6 vandværker. Desuden er Vandmiljø Randers engageret i foreningen, Vandplanudvalg Randers, hvor de varetager både formandsposten og sekretariatsfunktionen i foreningen. Vandplanudvalget i Randers er en sammen-slutning, hvor 14 almene vandværker (herunder Langå og Øster Velling) samarbejder om grundvandsbeskyttelse i kommunen.
Vandkunder under Stevnstrup Vandværk indtræder på samme vilkår som Vandmiljø Randers’ eksisterende vandkunder.
Kort om Vandmiljø Randers:
Vandmiljø Randers er sat i verden for at håndtere og rense regn- og spildevand, levere rent drikkevand og bidrage til klimasikring og et godt vandmiljø i Randers Kommune. Som ambitiøs og fremtidssikret forsyning skaber vi resultater i det krydsfelt, hvor forretning og samfundsansvar går op i en højere enhed. Det gør vi ved konstant at blive dygtigere til at løse vores opgaver og ved at bidrage til lokalområdet med solide investeringer, jobs og vækst. Vandmiljø Randers Spildevand renser årligt 10 mio. m3 spildevand og distribuerer rent drikkevand til 2.230 kunder. Godt 60 dygtige medarbejdere løfter opgaven med stort engagement.