Årsaflæsning af vandmåler

Ved du, hvordan du skal forholde dig, når der kommer et aflæsningskort ind ad brevsprækken i december? Få svar på dine spørgsmål om årsaflæsning af vandmåleren her.

Vandmaaler Privat

Spørgsmål og svar om årsaflæsning

Her kan du læse nogle af de oftest stillede spørgsmål i forhold til årsaflæsning af vandmålere. Finder du ikke et svar her, kan du altid kontakte vores kundeservice.

Elektronisk vandmåler

Hvad skal jeg gøre når jeg har en elektronisk vandmåler?

Har du elektronisk vandmåler, skal du ikke selv indberette aflæsning.

Aflæsningen tager vi os af i uge 1 og 2, hvor vi kører forbi og fjernaflæser hos alle vores kunder, der har elektroniske vandmålere.

Du behøver ikke at være hjemme, da vi kan aflæse uden at skulle ind i huset. Ved enkelte tilfælde vil det kræve, at vi går lidt ind på grunden for at fange signalet - men vi skal aldrig ind i din bolig.

Sådan gør du, når du har modtaget et aflæsningskort

Aflæsning af vandmåler

  1. Find din vandmåler. Måske sidder den i et skab, måske sidder den i en målerbrønd udenfor.
  2. Tjek, at nummeret på vandmåleren stemmer overens med nummeret på aflæsningskortet 
  3. Skriv de fem sorte kubikmetertal ned på aflæsningskortet
  4. Indberet tallene elektronisk eller ved at ringe til servicetelefonen inden 8. januar 2025

Indberetning af aflæsning

Du kan indberette din aflæsning

  • Elektronisk, hvor du indtaster kundenummer og de aflæste tal. Klik på dette link
  • Telefonisk ved at ringe til 3341 2332 og følge den vejledning, du får i telefonen.

Vigtigt at vide

Vigtige datoer

31. december 2024: Sidste dag for at aflæse din vandmåler

8. januar 2025: Sidste dag for at indberette aflæsning

Påmindelse ved forglemmelse

Har du ikke nået at indberette din aflæsning inden 8. januar 2025 vil du modtage en påmindelse fra os med et rykkergebyr. 

Bimåler

Har du som erhvervsdrivende en bimåler, skal du sørge for at indberette aflæsningen til Vandmiljø Randers. Du kan ikke gøre det gennem dit eget vandværk. Aflæs din bimåler og send tallene på en mail til FAS@vmr.dk

Vil dit vandforbrug ændre sig næste år?

Flytter teenageren hjemmefra? Er der flyttet flere personer ind i din husholdning? Er der generelt set sket ændringer på din adresse, der påvirker dit vandforbrug det næste år?

Ved du, at dit vandforbrug vil stige eller falde markant i forhold til det seneste år, så kan du med fordel få reguleret det acontobeløb, du betaler to gange om året.

Send en mail til vores Kundeservice på FAS@vmr.dk, så hjælper vi med at få rettet tallene til, så vi ikke skal sende en efteropkrævning eller refundere et stort beløb ved næste årsafregning.

Hold øje med dit vandforbrug

Dette har ikke som sådan noget med årsaflæsningen at gøre.

Det er blot en rigtig god idé jævnligt at aflæse sin vandmåler. 

De jævnlige aflæsninger giver et godt billede af dit vandforbrug, og du vil lettere kunne se, hvis der forekommer afvigelser, der kan være tegn på et brud eller en lækage.