Vinterferieaktiviteter
Velkommen til Vandmiljø Randers' side for sjove aktiviteter i vinterferien🤗 Her finder du en lille opgave til hver dag i ugen. Nogle opgaver kræver, at du har adgang til en printer. Rigtig god fornøjelse!💧

Her ser du ugens opgaver. Du må selv vælge, om du laver dem alle på én gang, eller du laver en hver dag.
Mandag - Byg en regnmåler ⛈️
Du skal bruge:
- en plastikflaske
- en saks
- tape
- en vandfast tusch
- en tommestok eller lineal
- en nedstryger (sav) eller hobbykniv
Pas på, du ikke kommer til skade, når du skal skære flasken over! Måske er det bedst, at du får hjælp af en voksen.
Når du er færdig med din regnmåler kan du stille den ud i haven eller på altanen, og så kan du notere hvor meget regn, der falder, hver gang det regner 🌧️
Her kan du åbne for PDF'en: Byg en regnmåler (linket åbner i et nyt vindue).
Tirsdag - Print-selv tegninger du kan farvelægge
Her er tre tegninger, som mangler at blive farvelagt. Du kan åbne pdf'en i linket under hver tegning, og printe den ud. Derefter er det op til dig at være kreativ med farverne🎨
Del gerne dine resultater med os på vores Facebook-opslag!
Her kan du åbne for PDF'en: Tegning nr. 1 (linket åbner i et nyt vindue).
Her kan du åbne for PDF'en: Tegning nr. 2 (linket åbner i et nyt vindue).
Her kan du åbne for PDF'en: Tegning nr. 3 (linket åbner i et nyt vindue).
Her kan du åbne for PDF'en: Tegning nr. 4 (linket åbner i et nyt vindue).
Her kan du åbne for PDF'en: Tegning nr. 5 (linket åbner i et nyt vindue).
Onsdag - Farv og fold en nipnapper
Hvem elsker ikke en nipnapper? Her er en skabelon til vores Vandmiljø Randers-nipnapper. Print den ud, farvelæg den, fold den, og test din familie og dine venner! Ved du fx hvilke tre ting, der er de ENESTE ting, man må skylle ud i toilettet? 💩
Her kan du åbne for PDF'en: Nipnapper (linket åbner i et nyt vindue).
Torsdag - Vand som opløsningsmiddel, et forsøg du kan lave derhjemme
Vand er noget helt særligt💧 En af vands vigtigste egenskaber er dets evne som opløsningsmiddel. Vand er faktisk den væske på Jorden, som kan opløse flest stoffer!
Prøv dette forsøg, hvor du kan få salt til at forsvinde i vand. -Men hov, selvom du ikke længere kan se saltet, betyder det så, at det er helt væk? Det må komme an på en (smags-)prøve! 🔬

Her kan du åbne for PDF'en: Vejledning til forsøget (linket åbner i et nyt vindue)
Fredag - Flotte perleplader
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan lave i perler! Vi har lavet nogle forslag til perleplader, som vi synes er både fine og sjove 💩🧻
Hvis du har lyst, kan du følge vores skabelon, ellers kan du selv finde på nogle sjove designs, der omhandler tis, lort og toiletpapir😆 -Eller hvad med et skybrud? En vandpyt? Et skørt WC? Del gerne dine flotte kreationer i vores Facebook-opslag, vi vil rigtig gerne se hvor kreativ du er! 🚽