Sådan så vandledningerne ud i rigtig gamle dage
En 135 år gammel vandledning i træ dukkede op af jorden, da pumpestationen i Råsted skulle renoveres i 2020. Vandledningen har været forbi Moesgaard Museum for at blive dateret og konserveret, og nu står den udstillet i Vandmiljø Randers' kantine.
Valgte at bevare fortiden
At bruge diverse former for byggeaffald i forbindelse med understøttelse og opfyldning ved nybyg var tidligere en udbredt praksis. Det var dog noget ud over de sædvanlige murbrokker og andet byggeskrald, der kom til syne, da Vandmiljø Randers i august 2020 gik i gang med at erstatte den gamle pumpestation i Råsted, Hobrovej 402, med en ny og moderne.
Da man var godt i gang med at grave ud til den nye pumpestation, dukkede en gammel vandledning i træ op af jorden. En ledning, der i sin tid havde været med til at forsyne randrusianere med rent drikkevand gennem den udhulede træstamme.
I stedet for at læsse vandledningen på en trailer og køre den til ”småt brændbart” på genbrugsstationen, blev den fragtet til Moesgaard Museum i Aarhus for at blive dateret og konserveret af museets eksperter.
Trævandledningen er således starten på den forsyningsvirksomhed, Vandmiljø Randers er i dag. Den afgående direktør fortæller desuden, at det er første gang, han har oplevet, at der er fundet en vandledning i træ.
Efter fire år i nænsomme museumshænder er trævandledningen nu vendt retur til Vandmiljø Randers, hvor den udstilles i forsyningens kantine.
Fældet i Sverige omkring 1890
Ved at tælle årringe er eksperter på Moesgaard Museum nået frem til, at træet som vandledningen er lavet af, er fældet omkring 1890.
Der er tale om en fyrretræsstamme og udover datering, har museumsfolkene også lavet en sammenligning med fyrretræsprøver fra andre steder i verden. På den baggrund er eksperternes bedste bud, at træet er fældet i Sverige.
Det gamle vandrør dukkede op af jorden i forbindelse med renoveringen af en pumpestation i Råsted i 2020
Forbundet med metal
Et kobberlegeret metalrør stikker ud i den ene ende af trævandledningen. Røret har fungeret som et forbindingsled til det næste stykke trævandledning.
På ydersiden i den anden ende er et metalbånd monteret rundt om vandledningen. Da træet på dette sted er revnet, konkluderer museumseksperterne, at metalbåndet er blevet brugt i forbindelse med en reparation af en lækage i vandledningen.
Et kobberlegeret metalrør blev brug som forbindingsled.
En metalring formodes at være brugt til at stoppe en lækage.
Fakta om trævandledningen
Den udstillede trævandledning har en længde på 125 centimer.
Vandledningen har en diameter på cirka 30 centimeter.
Stammens centrum er udboret med en huldiameter på cirka 12 centimeter.
Vandledningen er forsynet med et kobberlegeret metalrør, der fungerer som forbindelsesled til den næste vandledning.
I den ene ende er monteret et metalbånd i forbindelse med reparation af en lækage, da træet på dette sted er revnet.
I forbindelse med dateringen er der skåret skiver af vandrøret, som indeholder i alt 147 årringe.
Den yngst bevarede årring er dannet i 1887. Da ledningen mangler det yderste barklag, men ikke har mærker efter at være blevet forarbejdet, formodes det, at det brugte træ er fældet få år senere omkring 1890.
Træsorten for vandledningen er fyrretræ og ved at sammenligne med fyrretræsprøver fra andre dele af verden, er det så godt som sikkert, at træet er fældet i Sverige.
Kilde: Moesgaard Museum
Udstilles i utæt glasmontre
For at bevare trævandledningen bedst muligt, udstilles den efter museumseksperternes anbefaling i en glasmontre, der står et sted, hvor den ikke får direkte sollys. En montre som vel at mærke ikke er 100 % lufttæt, for selv om træet er konserveret, vil det over tid afgive syredampe, som vil skade metaldelene. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for ventilation i montren.
Tidligere direktør Peter Christensen ved den udstillede vandledning
