Storkeengen

Velkommen i Storkeengen - et naturskønt område tæt på midtbyen, som samtidig sikrer tørre kældre i det nærliggende Vorup.

Storkeengen Randers 0837

Vandmiljø Randers og Randers Kommune har sammen skabt klimatilpasningsprojektet Storkeengen, som et led i at beskytte de lavest liggende dele Vorup mod fremtidens øgede regnmængder, samt stormflod og forhøjede vandstande i Gudenåen. Det nye dige mellem Gudenåen og engområdet er en vigtig del af dette projekt.

Den store åbningsfest

Tirsdag den 25. juni 2024 indviede vi officielt Storkeengen. Fremmødet var flot, og der var is og kaffe til de mange gæster. Direktør Peter Christensen og Borgmester Torben Hansen holdte taler mens det blå bånd blev klippet af repræsentanter fra den næste generation. 

Læs mere om eventet, vinderne af fotokonkurrencen, og se billeder fra dagen her.

Storkeengen Randers 0837

Foto Jacob Lerche

Klimatilpasning for at beskytte Vorup

Storkeengen Randers 15A0036

Foto Jacobsen & Blindkilde

Med klimatilpasningsprojektet Storkeengen har Vandmiljø Randers og Randers Kommune gjort en stor indsats for at imødegå nogle af de konsekvenser ved klimaforandringer, som rammer den lavtliggende del af Vorup hårdt.

Uden denne tilpasning ville denne del af Vorup nemlig være truet af oversvømmelse, både når der i fremtiden falder ekstremt meget regn, men også i forbindelse med at vandstanden i Gudenåen stiger.

Beskytter Vorup mod vand fra Gudenåen

Et vigtigt element i beskyttelsen af Vorup er det nye 270 meter lange og tre meter høje dige, der adskiller Storkeengen og Gudenåen mellem jernbanebroen i vest og Den Blå Bro i øst.

Diget er bygget for at højvandssikre Storkeengen samt det bebyggede område i Vorup mod stigende vandstande i Gudenåen og fremtidens ekstreme regnmængder, op til en 100-års hændelse.

Det nye dige er opført for Vandmiljø Randers af entreprenørfirmaet Jakobsen & Blindkilde, der er en del af NCC. 

Storkeengen Randers 0765

Foto Jacobsen & Blindkilde

Hvad er en 100-års hændelse?

Storkeengen er dimensioneret til at håndtere regnmængder, der som minimum svarer til en 100-årshændelse i år 2100. 

En 100-årshændelse i dag er, at der falder 72 mm regn på fire timer. Dette sker statistisk set hvert 100. år. 

En 100-årshændelse i år 2100 vil betyde, at der falder 100 mm regn på fire timer.

Storkeengens pumpestation

Måske har du bemærket den store betonklods på diget. Dette er Storkeengens pumpestation. Vi håber ikke, den skal i brug, men den er klar, hvis det bliver nødvendigt. Det kommer til at kræve flere forskellige uheldige sammenfald før det bliver nødvendigt at pumpe vandet ud af Storkeengen.

20240424 Storkeengen 1

Jakob Lerche Storkeengen F6A3178

Foto Jacob Lerche

I forlængelse af projekt Storkeengen er der også anlagt nye skybrudsveje i Vorup. 

Disse veje er anlagt med udgangspunkt i de veje, der allerede findes i Vorup. Hverken vejenes forløb eller bredde er som udgangspunkt ændret, men det er derimod vejens udformning og højden på kantstenene med det formål at kunne styre de store mængder vand, der strømmer til området ved store skybrud.

Miljøstyrelsens synergiprojektpulje

Miljøstyrelsens har støttet projektet i Storkeengen med ca. 3. mio. kr. til at skabe gode muligheder for friluftsliv. I den forbindelse var de forbi og lavede en lille video, hvor de taler med Vandmiljø Randers' projektleder Susanne Jensen, og Ivan Guldager og Christina Sass Møller fra Randers Kommune.

Du kan se videoen her (åbner i nyt vindue)

Miljøstyrelsen