Jyske forsyningsselskaber i nyt samarbejde
Otte jyske forsyningsselskaber går sammen i et nyt fælles serviceselskab, der får hjemsted i Randers.
Favrskov Forsyning A/S, Syddjurs Spildevand A/S, Thisted Vand Service ApS, Morsø Forsyning A/S, Vesthimmerlands Forsyningsservice A/S, Mariagerfjord Vand A/S, Samsø Spildevand og Vandmiljø Randers A/S er selskaberne bag det nye samarbejde, der har til formål at bidrage til økonomisk effektivisering og at skabe merværdi for ejerkredsen gennem rationel samdrift af en række relevante opgaver og ydelser.
Serviceselskabet, der fra 1. september får navnet Forsyningsservice, får hjemsted hos Vandmiljø Randers, der er ny i samarbejdet. Samtidig tiltræder direktør i Vandmiljø Randers Peter Christensen som direktør for Forsyningsservice. Om baggrunden for, at Vandmiljø Randers nu træder ind i ejerkredsen af Forsyningsservice, siger Peter Christensen følgende:
Den øvrige ejerkreds ser også frem til, at Vandmiljø Randers træder ind i samarbejdet. Her er det Sara Funch, direktør i Favrskov Forsyning, der udtaler sig:
De primære ydelser i Forsyningsservice er udbud, indkøb og contract management. Derudover leverer selskabet ydelser og rådgivning inden for juridisk rådgivning, håndtering af persondata og arbejdsmiljø.
Med samarbejdet får de otte forsyningsselskaber adgang til eksperter, de ellers ikke har volumen til at tilknytte. Derudover får de mulighed for at effektivisere gennem stordriftsfordele og lære af hinanden gennem sparring.
Forsyningsservice er en fortsættelse af det allerede eksisterende selskab Shared, der blev etableret i 2014. Fra den 31. august træder Aarhus Vand, i fuld forståelse hos de øvrige ejere, ud af serviceselskabet, som en konsekvens af en ny forretningsstrategi.