Første spadestik på Storkeengen
Det nye dige, der skal beskytte Vorup mod stormflod og højere vandstand blev fredag den 9. oktober 2020 officielt gravet i gang, da Randers’ borgmester Torben Hansen og Vandmiljø Randers’ bestyrelsesformand Anders Burlund tog de første spadestik i Storkeengen. Diget er første del af klimatilpasningsprojektet Storkeengen, der skal ruste Vorup til klimaforandringernes konsekvenser med højere vandstand, oftere stormflod og mere og kraftigere regn.
Efter 5 års forberedelse kunne Randers Kommune og Vandmiljø Randers endelig fredag den 9. oktober sætte spaden i jorden i Storkeengen. Et projekt der i sin tilblivelse fra planer til konkret tidsplan er blevet rost blandt branchefolk for den nytænkende og ambitiøse måde at samtænke byudvikling, naturformidling og klimatilpasning. Et projekt der i 2018 satte Randers på klimalandkortet nationalt og internationalt bl.a. gennem sin optagelse i RealDanias prestigefulde Klima100-katalog.
I sin velkomsttale lagde bestyrelsesformand, Anders Burlund, vægt på, at projektet er det, som man kalder et win win projekt, da projektet vender noget potentielt katastrofalt for den enkelte, til noget positivt for alle:
Klimatilpasning er højt prioriteret
Randers Kommune og Vandmiljø Randers har gradvist øget aktiviteterne, når det gælder klimatilpasning og af god grund. Randers er udpeget som ét ud af 14 områder i Danmark, der med sin placering er særligt udsat for oversvømmelse.
Og det at beskytte byen lagde borgmesteren også vægt på i sin tale:
Vorup bliver den første klimatilpassede bydel
Siden 2015 har Vandmiljø Randers intensiveret sin tilstedeværelse i Vorup, hvor kloaksystemet systematisk ændres gennem separatkloakering, så regnvand og spildevand løber i hver sin ledning. Et forberedende arbejde, der gør, at Vorup snart er den første separatkloakerede og klimatilpassede bydel.
Som næstformand i Vandmiljø Randers’ bestyrelse Iben Sønderup udtrykte det i sit indlæg:
Diget er ét af flere tiltag i Storkeengsprojektet. I 2022 vil udvalgte veje i Vorup blive omdannet til skybrudsveje.
Diget forbinder by og natur
Diget skal ud over at beskytte de lavtliggende dele af Vorup også øge adgangen til engens og Gudenåens unikke natur gennem et stisystem på og fra diget.
En enig Torben Hansen udtalte:
Efter det symbolske spadestik kunne entreprenør Jakobsen og Blindkilde gå i gang med digearbejdet, som - hvis alt går planmæssigt - står klar i 2022/2023.
Læs mere om projektet, og find visualisering på vores side om Storkeengen.
Du kan også finde mere info i den tidligere udsendte pressemeddelelse: Nyt dige skal beskytte Vorup mod skybrud, stormflod og vandstandsstigninger.