Vær med til at indvie det nye Østervold i Randers Festuge
Mandag den 16. august kl. 14-16 er der åbningsfest og officiel indvielse af det nye byrum på Østervold. Vandmiljø Randers og Randers Kommune inviterer alle med til at fejre, at Randers har fået et nyt opholdssted i midtbyen med synligt vand, terrasser, bænke og masser af planter.
Vandet og byen
Igennem længere tid har der været fokus på at trække byen til vandet og skabe nye rekreative områder i byen og samtidig sikre, at Randers kan håndtere store mængder overfladevand, når der kommer meget voldsomme regnskyl. Det var afsættet for, at der nu er skabt et regnvandsbassin på Østervold, som er omkranset af planter, træterrasser og opholdssteder.
Også direktør i Vandmiljø Randers, Peter Christensen oplever, at forandringen af Østervold allerede er blevet taget godt imod.
Og forsyningen understreger, at bassinet har en vigtig teknisk funktion – nemlig at rense vandet:
Programmet for åbningsfesten
Programmet den 16. august kl. 14-16 byder på fællessang i bedste Philip Faber-stil, mulighed for at gå om bord i fri vandbar, hygge omkring bassinet og en unik mulighed for at tage på en guidet tur med de folk, der har deres hjerteblod og faglige stolthed i Østervolds forvandling.
Til åbningen er alle velkomne. De gældende corona-restriktioner vil blive afsættet for afviklingen, og alle opfordres til at holde afstand og blive testet.
Læs programmet
Er du nysgerrig og vil gerne kende programmet for den officielle åbning af det 'ny Østervold', kan du finde det på vores side: Events.