Disse pressemeddelelser er mere end et år gamle og går tilbage til 2019.
30-08-2023
Mariagervej spærres for gennemkørsel i uge 36
Siden forsommeren har Vandmiljø Randers gravet nye spildevandsledninger ned i cykelstien i den ene side af Mariagervej. Det er nu blevet tid til at lave de sidste stik og ledninger, der skal løbe på tværs af Mariagervej over til sidegaderne på den anden side. For at kunne lave disse krydsninger er det nødvendigt igen at spærre Mariagervej for gennemkørsel. Det sker fra lørdag den 2. september til søndag d. 10. september.
17-08-2023
Vandmiljø Randers markerer milepæl for nyt domicil
Nu hvor betonelementerne til alle fem etager monteret, bygningen er rejst, og taget er lukket var det tid til at afholde rejsegilde på Vandmiljø Randers’ nye domicil. Byggeriet, der ligger ved indgangen til det nye havneområde i Randers, forventes at stå færdigt i foråret næste år.
09-08-2023
Gravearbejde på Bøsbrovej trækker ud
Den våde sommer har besværliggjort gravearbejdet på Bøsbrovej i Vorup, og Randers Kommune har derfor givet tilladelse til at forlænge lukningen af den berørte strækning med 2 uger.
05-07-2023
Mariagervej spærret lørdag den 8. juli fra 6-18
Siden 25. juni har bilisterne på Mariagervej måttet køre over baner af grus, hvor Vandmiljø Randers har gravet nye spildevandsledninger ned på tværs af Mariagervej. Lørdag den 8. juli skal grusbanerne dækkes af asfalt, og Mariagervej vil derfor være spærret for gennemkørsel i perioden fra kl. 6 til 18.
22-06-2023
Kloakarbejde spærrer Mariagervej i weekenden 24. og 25. juni
Hvis du har planer om at køre ad Mariagervej i weekenden d. 24. og 25. juni, skal du overveje at ændre dine planer. Vandmiljø Randers udfører nemlig kloakarbejde på tværs af Mariagervej, mellem Løvetandsvej og stien til Lervangen denne weekend og lukker derfor for gennemkørsel ad den ellers trafikerede vej.
15-06-2023
Sidste etape: Del af Bøsbrovej spærret for gennemkørsel i skolernes sommerferie
Nu hvor sommeren står for døren, trækker vores entreprenør i arbejdstøjet, og går i gang med at separere kloakken i Bøsbrovej - fra krydset ved Kærgade og op til Løgstørvej. Bøsbrovej er derfor spærret for gennemkørsel i den nordlige ende i uge 25 til 32, og lyskrydset Kærgade/Bøsbrovej er spærret i uge 27 og 28.
22.02.2023
Første spadestik sætter gang i byggeriet af Vandmiljø Randers og Randers Havns nye fælles domicil
Onsdag den 22. februar blev første spadestik til Vandmiljø Randers og Randers Havns nye fælles domicil taget. Vandmiljø Randers’ direktør Peter Christensen og havnedirektør John Morgen fik ved hjælp af både gravemaskine og manuel spade markeret startskuddet til det nye bæredygtige kontorhus og det næste skridt i udviklingen af det nye havneområde.
01.02.2023
Separatkloakering spærrer den nordlige del af Bøsbrovej
Projektet med at klimasikre den nordlige del af Vorup er i fuld gang, og i vinterferien går Vandmiljø Randers i gang med det næste skridt, hvor den nordligste del af Bøsbrovej separatkloakeres. Bøsbrovej er derfor spærret i begge retninger mellem Pramvej og Århusvej i uge 7 og uge 8.
18.11.2022
Nyt kloaksystem afspærrer en del af Ørneborgvej
I forbindelse med Vandmiljø Randers’ omlægning og fremtidssikring af kloaksystemet i Ørneborgvej til den kommende Ny Havnevej bliver en del af Ørneborgvej spærret for gennemkørsel. Afspærringen varer fra mandag den 21. november til og med fredag den 2. december. Herefter fortsætter kloakarbejdet i rabatten på Ørneborgvej og kræver ikke vejafspærring.
19.09.2022
Vandmiljø Randers og Randers Havn flytter sammen
Vandmiljø Randers og Randers Havn har indgået gensidig lejekontrakt og kan se frem til at flytte sammen i et bæredygtigt og funktionelt kontorhus. Et kontorhus, der med Vandmiljø Randers som bygherre og det valgte totalentrepriseteam med MT Højgaard i spidsen, skal stå færdigt i foråret 2024.
13.07.2022
Hopper du over, hvor gærdet er lavest, når det gælder havearbejde og rent drikkevand?
Vælger du sprøjtegifte frem for skuffejernet, når indkørslen og haven skal stå skarpt uden ukrudt? Dum idé, lyder det kort og kontant fra flere lokale vandværker, der tilsammen udgør foreningen VPU Randers. Drikkevandet hentes op lokalt, og blot en dråbe gift kan forurene en families forbrug af drikkevand i 100 år. Derfor stiller vandværkerne nu skarpt på haveejeres brug af sprøjtegifte og går til kamp for det rene drikkevand.
23.06.2022
Kloakarbejde lukker for sidste gang Rådmands Boulevard i 3 uger
Vandmiljø Randers’ arbejde med at forny kloaksystemet i Rådmands Boulevard er rykket tættere på Mariagervej, og betyder nu, at vejstrækningen mellem Nyvangs-vej og Mariagervej lukkes for gennemkørsel. En underboring af ledninger i Mariagervej betyder, at cykelsti, fortov og sydgående svingbane på Mariagervej inddrages i en kortere periode til arbejdsplads. Afspærringerne sker i perioden fra søndag den 26. juni og frem til den 16. juli, hvor skiltning vil hjælpe trafikanter på vej. Benytter du normalt Rådmands Boulevard, lyder opfordringen fra Vandmiljø Randers, der udfører kloakarbejdet i samarbejde med Vils Entreprenørforretning, at du bør finde andre veje.
05.05.2022
Nu kan du snart høre og se arbejdet i Storkeengen
Fra uge 19 og to til tre uger frem kan beboere og forbipasserende i Vorup både se og høre arbejdet i Storkeengen, når Vandmiljø Randers A/S sammen med entreprenører begynder funderingen til en kommende pumpestation og udløbsledning.
31.03.2022
Ny kloak lukker Rådmands Boulevard i påskeferien
Hvis du har planer om at køre ad Rådmands Boulevard i Randers i påskeferien, skal du ændre dine planer. Vandmiljø Randers udfører kloakarbejde og lukker for gennemkørsel i den ellers trafikerede vej ved krydset Nyvangsvej og Rådmands Boulevard. Kloakarbejdet i krydset på Rådmands Boulevard er startskuddet på arbejdet med at forny kloakken i boulevarden hen mod Mariagervej.
22.03.2022
300 elever markerede Vandets Dag i Randers
Efter 2 års Corona-pause kunne arrangørerne, Randers Naturcenter, Verdo og Vandmiljø Randers, endelig igen markere FN's internationale temadag - Vandets Dag - med et stjerneløb om vand for kommunens 3. klasser.
10.03.2022
Tre gode hold indbydes til at give tilbud på nyt kontorhus til Vandmiljø Randers
Efter at have modtaget hele 12 anmodninger om prækvalifikation har Vandmiljø Randers nu udvalgt de tre totalentreprise-teams, der indbydes til at give tilbud på vores nye kontorhus.
04.03.2022
Toilettet er en dyr skraldespand
En markant stigning i mængden af affald, der gennem toilettet finder vej til kloaksystemet, får nu Vandmiljø Randers til - igen - at råbe kunderne op. For hverken bleer, vådservietter, vatpinde, bind eller tamponer hører til i kloakken. Det er en dyr og potentielt sundhedsskadelig løsning at bruge toilettet som skraldespand.
30.11.2021
Vandmiljø Randers får ny forbrugerrepræsentant
Forbrugervalg: Bo Vestergaard Hansen er valgt som forbrugerrepræsentant til Vandmiljø Randers’ bestyrelse for perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025.
30.09.2021
Vandmiljø Randers overtager vandforsyningen i Stevnstrup
Vandmiljø Randers overtager Stevnstrup Vandværk. Vandmiljø Randers driver i forvejen Stevnstrup Vestre Vandværk, som står for vandforsyningen i en del af Stevnstrup samt Grensten og Helstrup. Efter overtagelsen forsyner Vandmiljø Randers hele Stevnstrup by med rent drikkevand.
16.09.2021
Dine toiletskyl varsler smitteudbrud i kommunen
Flere gange dagligt skyller du brugbar viden om COVID-19 og virussets smittetryk i kommunen ud i toilettet. Nu går dit bidrag ikke længere tabt, men opfanges på Vandmiljø Randers’ Centralrenseanlæg og Langå Renseanlæg. Statens Serum Institut har øget den nationale overvågning af COVID-19 i spildevand – og i Randers er hele to renseanlæg udpeget til overvågningen. Det er virkelig positivt – lyder det fra Vandmiljø Randers.
01.09.2021
Få indflydelse og træf beslutninger i Vandmiljø Randers
Forbrugervalg 2021: Vil du være med til at præge udviklingen i Vandmiljø Randers A/S, så kan du nu stille op som kundernes repræsentant i bestyrelsen. Du har indtil den 1. oktober til at melde dit kandidatur og skaffe dig nok stillere.
16.08.2021
Indvielse: Det nye Østervold blev fejret
Der var regn i rigelige mængder, fællessang og fri vandbar, da det nye grønne og blå Østervold mandag den 16. august 2021 blev indviet. Helt symbolsk hældte borgmester Torben Hansen og bestyrelsesformand i Vandmiljø Randers Anders Burlund i fællesskab regnvand i regnvandsbassinet.
05.08.2021
Vær med til at indvie det nye Østervold i Randers Festuge
Mandag den 16. august kl. 14 -16 er der åbningsfest og officiel indvielse af det nye byrum på Østervold. Vandmiljø Randers og Randers Kommune inviterer alle med til at fejre, at Randers har fået et nyt opholdssted i midtbyen med synligt vand, terrasser, bænke og masser af planter.
01.07.2021
Det nye grønne og blå Østervold åbner for alle den 8. juli
Regnen har længe haft plads og lov til at løbe i bassinet i bunden af Østervold. Nu kan borgerne i Randers se frem til, at området rundt om bassinet åbner for dem den 8. juli, når Randers Kommune og Vandmiljø Randers vælter hegnet rundt om bassinet. Og i Randers Festuge er byen inviteret til åbningsfest.
18.06.2021
Nordbyen: Rådmands Boulevard får nyt kloaksystem i sommerferien
Separatkloakeringen af Nordbyen er i fuld gang, og igen i år fornyr Vandmiljø Randers en bid af Rådmands Boulevard i skolernes sommerferie. Boulevarden er derfor spærret for gennemkørsel i 6 uger mellem Nyvangsvej og Skolevej.
03.05.2021
Kloakarbejde ændrer trafikken på Bøsbrovej og afspærrer en del af Løgstørvej
Vandmiljø Randers udskifter kloakledninger i krydset Løgstørvej/Bøsbrovej. Derfor vil der fra i dag den 3. maj og frem til 14. maj 2021 være prioriteret kørsel på Bøsbrovej. Løgstørvej bliver afspærret i nordvestlig retning. Bilister og busser bliver i perioden dirigeret ad omveje.
29.03.2021
Kryds i Vorup lukker i 16 uger
I arbejdet med at adskille regnvand og spildevand er opgaven i Vorup nu planmæssigt nået frem til krydset Kærgade og Vandværksvej. Der vil derfor de kommende 16 uger være trafikale ændringer.
18.03.2021
Vandets Dag er tilbage på skoleskemaet
Vandets Dag bliver afholdt som en virtuel udgave i Randers. Randers Naturcenter, Vandmiljø Randers og Verdo inviterer endnu en gang kommunens 3. klasses elever til læring om vand. I år kan alle kigge med på web, og sjovt og lærerigt bliver det stadig. FN’s internationale mærkedag Vandets Dag bliver markeret mandag den 22. marts.
05.02.2021
Regnvandsbassinet på Østervold får Københavnervægge og fast bund
Et stort hul fyldt med armeringsjern vidner om, at regnvandsbassinet på Østervold er godt undervejs. De hurtige fremskridt gør, at Vandmiljø Randers, entreprenør Brdr. Andersen og underentreprenør Barslund og Gasseholm fra næste uge går i gang med at støbe bunden af bassinet og etablere ”Københavnervæg” langs caféen.
08.01.2021
Storkeengsprojektet sender tung trafik gennem Vorup
Arbejdet med at klimasikre Vorup rykker tættere på boligerne. Nye stisystemer, ny servicevej, anlæg af nyt regnvandsbassin og oprensning af grøfter i engen gør, at veje som Vænget og Bojesvej bliver adgangsveje for arbejdskørsel ud i engen.
14.12.2020
Klimatilpasning: Bassin på Østervold startet med første fliseløft og spadestik
Der blev mandag den 14. december taget hul på det nye rekreative område i bunden af Østervold med regnvandsbassinet i centrum. Det skete, da borgmester Torben Hansen og Vandmiljø Randers’ formand Anders Burlund som de første løftede den allerførste flise på pladsen foran Red Fall på Østervold. Formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune Frank Nørgaard og næstformand i Vandmiljø Randers’ bestyrelse Iben Sønderup tog efterfølgende første spadestik.
07.12.2020
Vandet får sin egen plads på Østervold
Randers Kommune og Vandmiljø Randers har givet corona-venligt håndslag på, at den lokale entreprenør, Brdr. Andersen, skal udføre arbejdet, der ændrer et vindblæst og lidt kedeligt område på Østervold til et rekreativt opholdssted med vand og grønne planter. Mandag den 14. december tager Randers Kommune og Vandmiljø Randers første fliseløft og spadestik til regnvandsbassinet i bunden af Østervold.
09.10.2020
Første spadestik på klimatilpasningsprojektet Storkeengen
Det nye dige, der skal beskytte Vorup mod stormflod og højere vandstand blev fredag den 9. oktober 2020 officielt gravet i gang, da Randers’ borgmester Torben Hansen og Vandmiljø Randers’ bestyrelsesformand Anders Burlund, tog de første spadestik i Storkeengen. Diget er første del af klimatilpasningsprojektet Storkeengen, der skal ruste Vorup til klimaforandringernes konsekvenser med højere vandstand, oftere stormflod og mere og kraftigere regn.
03.09.2020
Er du forberedt på sensommerens kraftige regnskyl?
Skybrudssæsonen, der går fra maj til oktober, er godt i gang, og det er da heller ikke mere end 14 dage siden, at kraftig regn ramte Øster Bjerregrav. Er du boligejer kan skybruddene give dig kvaler. Heldigvis kan du med simple midler komme oversvømmelser og vandskader i forkøbet. Vil du vide mere om, hvordan du sikrer dig mod skybrud, inviterer Vandmiljø Randers til skybrudssikrings-aften torsdag den 10. september fra kl. 17-18 i REGNhyttens skybrudsmodel på Kristrup Engvej 21.
28.08.2020
Randers kan se frem til et mere blå-grønt Østervold
Et regnvandsbassin i bunden af Østervold ved Red Fall er, hvad Vandmiljø Randers og Randers Kommune anlægger i starten af oktober 2020 og frem til marts 2021. Bassinet er første skridt i arbejdet med at beskytte Randers’ historiske middelalder-midte mod oversvømmelser ved kraftige skybrud. Du kan høre mere, når Vandmiljø Randers og Randers Kommune den 8. september står klar på pladsen fra kl. 15-17.
27.08.2020
Jyske forsyningsselskaber i nyt samarbejde
Otte jyske forsyningsselskaber går sammen i et nyt fælles serviceselskab, der får hjemsted i Randers.
21.08.2020
Nyt dige skal beskytte Vorup mod skybrud, stormflod og vandstandsstigninger
Vandmiljø Randers og Randers Kommune går nu i gang med det innovative og ambitiøse klimatilpasningsprojekt: Storkeengen. Første skridt er et nyt dige, der skal være med til at klimatilpasse bydelen Vorup mod 100-års regnhændelser, stormflod og højere vandstande.
14.08.2020
Det lille bed med den store effekt
En grøn, blomstrende oase – flere og flere steder kan besøgende i Randers midtby opleve disse bede. Regnvandsbede eller regnbede kaldes de og har til opgave at opsamle, forsinke og nedsive regnvandet, så risikoen for oversvømmede fortove minimeres. Regnvandsbedene er også yderst velegnede til de private haver, og det kan man høre mere om, når Vandmiljø Randers torsdag den 20. august kl. 18:30-20:00 holder Åben-hytte i REGNhytten på Kristrup Engvej.
06.08.2020
Rådmands Boulevard spærret fra Skolevej
Vandmiljø Randers holder strækningen på Rådmands Boulevard mellem Skolevej og rundkørslen ved Netto lukket indtil slutningen af uge 34.
26.06.2020
Kloakarbejde lukker en del af Rådmands Boulevard i skolernes ferie
I 6 uger - fra mandag den 29. juni og frem til senest den 8. august - vil Rådmands Boulevard i krydset ved Skolevej være spærret for gennemkørsel.
25.05.2020
Vandmiljø Randers leder efter fejltilslutninger i Vorup
Har du styr på, om dit kloaksystem deler spildevand og regnvand, som det skal? Vandmiljø Randers har sat ekstra tid af i Vorup til at finde de ejendomme, hvor der er sket fejl i tilslutningen til kloak- og regnvandssystemet. Vandmiljø Randers’ eftersyn skal sikre, at det kun er regnvand, som ledes ud i regnvandsbassinerne, og spildevand der ender på renseanlægget. Eftersynet i Vorup omfatter 1.000 ejendomme og løber fra juni 2020 til december 2021.
30.04.2020
Regnvand fra Nordbyen kan snart løbe ned gennem Vester Altanvej
Vandmiljø Randers anlægger stor regnvandsledning ned gennem Vester Altanvej. Derudover skal forsyningen grave i Rådmands Boulevard, så stykket fra rundkørslen til Skolevej bliver separatkloakeret. Arbejdet i de to veje betyder, at Vandmiljø Randers nu endelig efter 10 års arbejde i Nordbyen kan koble regnvandssystemet sammen og lede regnvandet ned ad Vester Altanvej og videre mod Gudenåen. Kloakarbejdet foregår fra den 4. maj til slutningen af november 2020.
24.04.2020
Større regnvandsledning spærrer Kærgade af i over et halvt år
I et kontinuerligt arbejde med at ruste Vorup til større regnmængder, går Vandmiljø Randers i starten af maj i gang med at anlægge en større regnvandsledning i Kærgade samt separatkloakere kloaksystemet i gaden. Det betyder omkørsler for trafikanter og ændrede busruter frem til januar 2021.
22.04.2020
Ny kloak i Spentrup sender busser og trafikanter på omveje
En af de større veje i Spentrup, Stationsvej, lukker midlertidigt på et stykke af vejen. Grunden er, at Vandmiljø Randers skal reparere kloakken fra den 27. april til den 12. juni 2020.
27.03.2020
Regnvand skal skabe nyt rekreativt område på Østervold
Vandmiljø Randers ønsker i samarbejde med Randers Kommune at lave et bassin til rensning af regnvand på Østervold. Bassinet bliver samtidig et nyt rekreativt område. Udviklingsudvalget behandler sagen på et skype-møde den 2. april 2020.
05.03.2020
Klimagaden, Østergade/Slotsgade, pakket ind i tæpper og med temperaturloggere
Selvom det nyanlagte drænbeton får ekstra ’pleje’ for at mindske hærdetiden, og arbejdet i gaden midlertidigt står stille i 2 uger, så står klimatilpasningsprojektet i Østergade faktisk ikke så sløjt til. Trafikanter kan dog forvente spærring af Thorsgade og mindre kørebane i Østergade/Slotsgade de næste 10 uger.
21.10.2019
Børnedag i REGNhytten med vandpistoler og børneteater
Fredag den 18. oktober holdt Vandmiljø Randers børnedag i REGNhytten, og temaet var naturligvis regn. Både inde og ude kunne børn og deres familier prøve aktiviteter som at skyde til måls efter klima- og haveskurke som fx pesticider, samle nedløbsrør, se børneteater om regnvejr og meget mere.
20.09.2019
Vandmiljø Randers laver de første klimagader
Provstegade og Burschesgade bliver Randers’ første klimagader. Den 23. september går Vandmiljø Randers i jorden for at anlægge regnvandsløsninger i to af de tre udpegede klimagader. Nu skal Provstegade og Burschesgade demonstrere, hvordan Randers’ bymidte skal håndtere fremtidens kraftigere regnskyl ved at lade regnen løbe synligt på overfladen fx i render og regnvandsbede.
24.08.2019
Under høj sol gav REGNhytten gode råd om regnvandsløsninger
Der blev givet masser af gode råd om regnvandsløsninger, da Vandmiljø Randers lørdag den 24. august fejrede 1 årsdagen for formidlings- og forsøgscenter REGNhytten. Sammen med lokale fagfolk stod Vandmiljø Randers klar til at give de besøgende inspiration og konkrete bud på, hvordan regnvand kan gå fra at være et problem til en ressource i haven.
19.08.2019
Lær, hvad du kan gøre ved det pokkers regnvand
Skybrudssæsonen er godt i gang - men hvad kan du gøre for at beskytte din bolig og udnytte regnen?
21.06.2019
Vandmiljø Randers og Randers Kommune inviterer til dialog om klimagaderne
De nye klimagader i Randers bliver Østergade, Provstegade og Burschesgade og skal demonstrere, hvordan bymidtens klimatilpasning kommer til at se ud. Plancherne om klimagaderne står allerede i de udpegede gader, og på tirsdag den 25. juni og torsdag den 27. juni står der også en pavillon i Østergade.
20.06.2019
Kloakarbejde i Neder Hornbæk gør Fladbrovej et-sporet for en dag og undgår opgravning i Viborgvej
Kloakarbejdet i Fladbrovej skrider fremad. Lørdag gøres en lille del af vejen et-sporet. Og for de hårdt prøvede trafikanter på Viborgvej har Vandmiljø Randers fundet en løsning, så vejen ikke skal graves op – til glæde for de mange trafikanter.
16.06.2019
REGNhytten gav gode råd om regnvandsløsninger
Vandmiljø Randers’ formidlings- og forsøgscenter for, hvordan regnvand kan anvendes og genbruges i egen have, REGNhytten, holdt lørdag den 15. juni åben hytte. Regnvand var den røde tråd i et arrangement om faskiner og regnvandsbede.
14.06.2019
Renseanlæg i Spentrup har renset spildevand for sidste gang
Vandmiljø Randers lukkede fredag den 14. juni Spentrup Renseanlæg. Med lukningen af Spentrup Renseanlæg har Vandmiljø Randers nu kun fire renseanlæg tilbage. Målet er tre anlæg, og det er både økonomisk og miljømæssigt en god løsning.