Nyt kloaksystem i Kristrup ved Ny Havnevej
I forbindelse med Randers Kommunes anlæggelse af Ny Havnevej samt Kolonihavevej i Kristrup anlægger vi i Vandmiljø Randers nye spildevands- og regnvandsledninger. Kloakarbejdet starter i august (uge 32) og forventes afsluttet ved udgangen af 2023.
For at sikre gode kloakforhold i boligområdet nær Brødstedlundvej forbedrer vi det eksisterende kloaksystem i Brødstedlundvej. I Ny Havnevej etableres nye ledninger for at fremtidssikre ledningssystemet, således Ny Havnevej ikke efterfølgende skal opgraves i forbindelse med kloakfornyelse.
Grenåvej spærres natten mellem søndag d. 3 og mandag d. 4. december
Da vi skal grave en ny kloakledning under vejen lidt øst for Tigervej, vil Grenåvej være spærret for trafik i begge retninger fra søndag d. 3. december kl. 18.00 til mandag d. 4. december kl. 06.00 om morgenen. Mens der er spærret vil der være skiltet med omkørsel via Kristrupvej.
Busserne på strækningen bliver omlagt i det berørte tidsrum, så hold øje med www.midttrafik.dk (åbner i et nyt vindue), hvor ændringerne i køreplanerne vil fremgå.
Når vejen åbnes mandag morgen vil der ikke være asfalt på det sted, hvor vejen har været gravet op og hastigheden vil derfor være sat ned. Ny asfalt vil blive lagt i løbet af mandag formiddag efter myldretidstrafikken.
Det gør Vandmiljø Randers
Vandmiljø Randers graver nye regnvandsledninger i Brødstedlundvej, en ny del af Brødstedlundvej samt den nye havnevej for at forberede til fremtidige separatkloakeringsetaper i Kristrup.
Derudover river vi også en eksisterende pumpestation ned og erstatter den med en gravitationsledning, hvilket giver en besparelse på vores driftsomkostninger.
Billedet viser, den forventede etapeplan for kloakarbejde i forbindelse med Ny Havnevej.
Etape og tidsplan for kloakarbejdet
Vi følger projektplanen fra Randers Kommune, og vi i Vandmiljø Randers starter arbejdet i følgende rækkefølge:
- Brødstedlundvej og arbejde med pumpestation
- Ny forbindelse til Ny Havnevej (her skal vi kort krydse Grenåvej)
- Kloakering af Ny Havnevej, hvor vi starter i den nordlige ende for til sidst at tage den sydelige ende.
Entreprenør der graver for os
Entreprenørfirmaet Gunnar Nielsen udfører arbejdet for os.
Seneste nyt
24.01.2024 Vi afventer klarmelding fra Randers Kommune før vi kan færdiggøre de sidste meter op til Grenåvej.
25.11.2023 Da vi skal grave en ny kloakledning under vejen lidt øst for Tigervej, vil Grenåvej være spærret for trafik i begge retninger fra søndag d. 3. december kl. 18.00 til mandag d. 4. december kl. 06.00 om morgenen. Mens der er spærret vil der være skiltet med omkørsel via Kristrupvej.
Busserne på strækningen bliver omlagt i det berørte tidsrum, så hold øje med www.midttrafik.dk (åbner i et nyt vindue), hvor ændringerne i køreplanerne vil fremgå.
Når vejen åbnes mandag morgen vil der ikke være asfalt på det sted, hvor vejen har været gravet op og hastigheden vil derfor være sat ned. Ny asfalt vil blive lagt i løbet af mandag formiddag efter myldretidstrafikken.
26.10.2023 Kommunen har fået grønt lys til at lave forbindelsen til Brødstedlundvej, og vi er næsten færdige med at lave kloakken på det stykke vej. Næste trin er, at vi skal krydse Grenåvej. Tidsplanen for det er ikke fastlagt endnu, og vi kan hellere ikke endnu sige, hvor meget det bliver nødvendigt at spærre af Grenåvej.
28.09.2023 Trykledningen er etableret. Næste skridt er at ledningen skal kobles på det eksisterende kloaksystem i Grenåvej. Her afventer vi Randers Kommune før vi kan gå videre.
31.08.2023: Forberedelserne til gravearbejdet til trykledningen (etape 3) er færdig. I september begynder vi at grave trykledningen ned. I samme ombæring graver vi trykledninger for Vandmiljø Randers' nye domicil, der skal ende i samme brønd som etape 3.
25.05.2023 Forbelastningen på bivejen til Brødstedlundvej er stadig ved at sætte sig. Regnvandsledningen på Ørneborgvej er afsluttet ca 10 meter fra Grenåvej, som planlagt. Vi afventer, at Randers Kommune påbegynder deres arbejde i Grenåvej, før vi kan lave regnvandsledningen færdig.
01.05.2023 Vi har lavet forbelastningen færdig på den nye del af Brødstedlundvej, som forberedelse på, at der skal asfalt på. Derudover er vi godt i gang med regnvandsledningen på Ørneborgvej, som vi forventer er færdig midt i maj.
30.03.2023 Vi har afsluttet arbejdet på Brødstedlundvej og den første del af den nye forbindelse fra Brødstedlundvej mod Grenåvej. Kloakprojektet på Ørneborgvej/Ny Havnevej står pt stille, da vi afventer grønt lys fra Randers Kommune.
12.12.2022 Lige nu anlægger vi de sidste meter ledning og brønde i Brødstedlundvej tættest på Tigervej. Et arbejde vi forventer at være færdige med inden jul.
Derudover bliver vi færdige med vores kloakarbejde i den nye forbindelsesvej til Brødstedlundvej.
Vi lukkede i starten af december en del af Ørneborgvej for at anlægge nye ledninger. Vi er færdige i Ørneborgvej, og vejen blev genåbnet den 2. december. Anlæggelse af ledninger i den nye Havnevej er vi desværre bragt til standsning med. Vi forventer at kunne genoptage arbejdet i midten af januar 2023.
18.11.2022 Vi har netop udsendt pressemeddelelse om lukning af Ørnebrogvej.
Skal du et smut på genbrugsstationen på Ørneborgvej den kommende uge, så kan du fortsat komme ad Grenåvej. Ørneborgvej er dog lukket fra Kristrup Engvej-siden. Afspærringen varer fra mandag den 21. november til og med fredag den 2. december. Herefter fortsætter kloakarbejdet i rabatten på Ørneborgvej og kræver ikke vejafspærring.
Læs hele pressemeddelelsen på vores hjemmeside: Nyt kloaksystem afspærrer en del af Ørneborgvej
31.08.2022 Vi kan nu informere om, at vi går i gang med vores kloakarbejde i Brødstedlundvej i uge 38.
01.07.2022 Vi har i dag sammen med Randers Kommune sendt breve ud til berørte ejendomme.
31.03.2022 Vi har sammen med Randers Kommune udsendt brev om fotoregistrering til berørte ejendomme.
Få inspiration til at anvende regnvandet
Få inspiration til, hvordan du kan aflede dit regnvand i vores formidlings- og forsøgscenter, REGNhytten.
Her kan du få mere viden om, hvordan du kan bruge regnvandet på egen grund. Vi tilbyder alle at komme ud i REGNhytten og høre mere om, hvilke muligheder der findes for at aflede og anvende regnvandet på egen grund. Du kan også se og høre om skybrudssikring i REGNhytten.
Læs mere om REGNhytten.