Hvem ejer kloakken

På denne side fortæller vi om, hvor ejergrænsen mellem dit og vores går - og dermed også, hvad du og vi er ansvarlige for.

Vandmiljø Randers Dæksel

Hvem ejer kloakken?

Kloaksystemet omfatter regn- og spildevandsledninger samt stikledninger fra hovedkloakken til de enkelte ejendomme. Ansvaret for kloakforsyningen i Randers Kommune ligger hos forsyningsselskabet Vandmiljø Randers A/S. 

Vandmiljø Randers ejer hovedkloaksystemet og skal vedligeholde det. Vandmiljø Randers har også ansvaret for stikledninger og for de skelbrønde, vi selv har sat op.

Skelbrønd eller rensebrønd?

Skelbrønd og rensebrønd er to begreber, som er gode at have på plads, når vi taler om, hvem der ejer kloakken. 

En skelbrønd står ofte omkring 1 meter inden for skel og ejes af Vandmiljø Randers. Er dit område separatkloakeret (regn- og spildevand løber i hver sin ledning), har du sandsynligvis to skelbrønde.

Har du et problem med din kloak, er det altid i skelbrønden, du skal kigge først. Er der ikke vand i skelbrønden, så er problemet opstået i din egen kloak. Står der vand op i skelbrønden, skal du kontakte Vandmiljø Randers.

En rensebrønd er en brønd, der giver mulighed for at tilse og rense din kloak. Rensebrønden kan stå hvor som helst på din grund og er altid ejet af dig.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er en rensebrønd, og hvad der er en skelbrønd. Vandmiljø Randers har i langt de fleste tilfælde registreret vores skelbrønde. I tvivlstilfælde vil vi foretage en konkret vurdering. Du kan søge i kloaktegninger for private ejendomme på hjemmesiden weblager.dk.

Du ejer et hus

Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din private ejendom. Det er dit ansvar at holde kloaksystemet i orden, og det er dit ansvar at få spulet og repareret kloakledningerne, hvis der opstår fejl. Det er Vandmiljø Randers’ opgave at sørge for effektiv og velfungerende afledning af regn- og spildevand fra din grund. Vores ansvar gælder fra stueplan/terræn, mens det er dit ansvar at sørge for afledning af spildevand fra en eventuel kælder. Vi anbefaler, at du sikrer din kælder mod opstuvning af vand.

Fællesprivate spildevandsanlæg

I områder med fællesprivate spildevandsanlæg ejer, driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab hovedkloakken og stikledningerne. I Randers Kommunes spildevandsplan kan du se, om du bor i sådan et område.

Hvis dit område er separatkloakeret, kan du have en
skelbrønd uden for skel. Vandmiljø Randers har ansvaret for at vedligeholde denne.

Dit hus ligger i skel

.... og hele dit kloaksystem ligger inden for skel.

Vandmiljø Randers har ansvaret for stikledninger frem til skel. Du har ansvaret for alle kloakledninger inden for skel.

Dit Hus Ligger I Skel 1 990 X 596

Billede af hus, hvor kloakken ligger inden for skel.

Dit hus ligger i skel

.. men noget af din kloak ligger uden for skel. Det kan være en rensebrønd, et grenrør eller en tagnedløbsbrønd. Vandmiljø Randers har ansvaret for stikledningen frem til det første grenrør eller den første brønd fra hovedledningen.

Dit Hus Ligger I Skel 2 990 X 596

Billede af hus, hvor noget af kloakken ligger uden for skel.

Afvigelser

Der kan være enkelte ejendomme, som ikke er omfattet på denne side (af denne publikation. Enten fordi der i en landvæsenskommissionskendelse er angivet andre regler, eller fordi der findes en tinglysning på ejendommen.

Dit hus ligger ikke i skel

… men du har en rensebrønd tæt på skel.

Eksempel 1

Vandmiljø Randers har ansvaret for stikledningerne frem til skel. Det vil sige, at vi har ansvaret for at undersøge og reparere stikledningerne frem til skel. Du har ansvaret for alle kloakledninger inden for skel inkl. eventuelle rensebrønde.

Dit Hus Ligger Ikke I Skel 1 990 X 596

Billede af hus, der viser fordelingen af ansvar i forhold til stikledninger og rensebrønd.

Eksempel 2

Vandmiljø Randers har ansvaret for stikledninger og skelbrønde og for undersøgelser og reparation af disse. Hvis dit område er separatkloakeret (som på nedenstående tegning), vil du som oftest have to skelbrønde udover eventuelle rensebrønde.

Dit Hus Ligger Ikke I Skel 2 990 X 596

Billede af hus, hvor der er separatkloakeret, der viser fordelingen af ansvar i forhold til stikledninger, skel- og rensebrønde.

Foldere kan altid indhentes hos Vandmiljø Randers på Ny Havnevej 20, 8960 Randers SØ eller under besøg i REGNhytten.