Regulativet omfatter:
- Mejlby Vandforsyningsområde med vandindvinding fra Mejlby Vandværk
- Fårup Vandforsyningsområde med vandindvinding Fårup Vandværk
- Læsten Vandforsyningsområde som køber vand fra Sønderbæk Vandværk
- Dyrby Vandforsyningsområde som køber vand fra I/S Gassum Vandværk
- Stevnstrup Vandforsyningsområde med vandindvinding fra Stevnstrup Vestre Vandværk
- Helstrup Vandforsyningsområde med vandindvinding fra Stevnstrup Vestre Vandværk
1. Indledende bestemmelser
Dette regulativ for Vandforsyningen i Vandmiljø Randers A/S (som defineret i pkt. 1.8 nedenfor) er udfærdiget i medfør af § 55 i lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven). Bestemmelserne i regulativet er i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).
Regulativet udleveres vederlagsfrit af Vandmiljø Randers A/S.
1.1.
Bestemmelserne om fastsættelse af tilslutnings- og driftsbidrag har hjemmel i vandforsyningslovens § 53, stk. 1. Tilslutnings- og driftsbidrag er i øvrigt fastsat under iagttagelse af Vandforsyningens prisloft, jf. vandsektorlovens § 6.
1.2.
Bestemmelserne om vandmålere og betaling efter målt forbrug har hjemmel i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau og nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug.
1.3.
Bestemmelserne om offentliggørelse af det leverede vands kvalitet m.v. har hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
1.4.
Bestemmelserne om installationsarbejders udførelse ved autoriserede VVS-installatører har hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med seneste ændringer i lov nr. 364 af 13. maj 2009, samt bekendtgørelse nr. 1674 af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som VVS-installatør, vand- og gasmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester.
1.5.
Bestemmelserne om kontrol med og indgreb i målere har hjemmel i bekendtgørelse nr. 1034 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol af målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand.
1.6.
Bestemmelserne om brandværnsforanstaltninger har hjemmel i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikabelt kommunalt redningsberedskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 samt Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 9175 af 1. marts 2010 om det kommunale redningsberedsskabs organisation m.v.
1.7.
I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når der ikke er tale om ejerlejlighedsforhold. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for Vandmiljø Randers A/S, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser.
Betegnelsen bruger omfatter lejeren af en lejlighed, herunder beboeren af en andelslejlighed eller en ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer og beboeren af en tjenestebolig.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på ejendommen ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens §19.
1.8.
Ved individuel afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to udlejnings- eller andelsenheder, beliggende på et eller flere matrikelnumre, der i følge notering i matriklen skal holdes forenet.
Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en ejendom.
Betegnelsen bruger omfatter den kontraktmæssige indehaver af retten til at benytte en enhed.
Betegnelsen selskabet anvendes om Vandmiljø Randers A/S.
Betegnelsen Vandforsyningen anvendes om Vandforsyningen i Vandmiljø Randers A/S.
1.9.
Ved hovedanlæg forstås i dette regulativ dens indvindingsanlæg, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg herunder bygninger, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet.
Ved forsyningsledningsnet forstås ledningssystemet til transport af færdigbehandlet vand til forsyning af ejendomme gennem direkte tilsluttede stikledninger.
Ved stikledning forstås ledningen fra forsyningsledningen til grænsen af vedkommende grund, eller til og med stophane ved skel eller til og med en eventuel vandmålerbrønd ved skel.
1.10.
Ved vandinstallationer forstås alle installationer fra stikledningens forlængelse. Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med Byggereglementets punkt 8.4. Dette kan bl.a. ske ved anvendelse af den godkendte norm DS 439:2009 for vandinstallationer.
Ved jordledninger forstås ledningsinstallationer i jord, fra stikledningens forlængelse (se evt. definition af stikledninger ovenfor under 10.1) og frem til bebyggelsen på grunden.
1.11.
Ved Vandforsyningens naturlige forsyningsområde forstås det område, som Vandforsyningen og dens anlæg efter kapacitet og beliggenhed - herunder beliggenhed i forhold til andre anlæg - naturligt kan forsyne, herunder må afstanden fra anlægget til de ejendomme, der skal forsynes, være så kort, eller der er så mange ejendomme om at dele udgifterne, at udlægningen af ledningen vil være en fornuftig disposition.
1.12.
Ejeren af en ejendom, der får vand fra Vandforsyningen, skal underrette eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men ejeren er i alle forhold ansvarlig over for Vandforsyningen, jf. dog 9.13.
1.13.
Individuel afregning skal ske i overensstemmelse med vandforsyningsloven samt bekendtgørelse nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug.
Vandforsyningen er således alene forpligtet til at foretage individuel afregning, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
- Den enkelte enheds samlede forbrug af koldt og varmt vand kan måles af én måler.
- Den enkelte enhed skal være forsynet med én selvstændig vandledning.
- Vandtilførslen til den enkelte enhed skal være udført med stophane, således at det almene vandforsyningsanlæg har umiddelbar adgang til stophanen udenfor enheden.
2. Vandforsyningens styrelse og organisation
2.1.
Vandmiljø Randers A/S ejer Vandforsyningen og de anlægsaktiver, der er knyttet hertil. Selskabet varetager den daglige drift af Vandforsyningen.
Selskabet er et kommunalt aktieselskab. Randers Kommune ejer 100 % af aktierne i selskabet.
Selskabets vedtægter fastsætter i øvrigt nærmere bestemmelser om selskabets og Vandforsyningens organisering.
Myndighedsafgørelser vedrørende Vandforsyningen træffes af Randers Kommune.
2.2.
Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet Vandforsyningens forsyningsnet, er berettiget og forpligtet til at aftage vand fra Vandforsyningen jf. dog afsnit 3.3.
2.3.
Takster for tilslutningsbidrag, driftsbidrag og for etablering af midlertidige vandleverancer m.v. fastsættes af Vandforsyningen, og skal efterfølgende godkendes af byrådet i den kommune, hvor vandet forbruges, jf. vandforsyningslovens § 53.
De godkendte takster bekendtgøres i et takstblad, der vederlagsfrit udleveres af Vandmiljø Randers A/S. Takstbladet fremgår af selskabets hjemmeside.
3. Ret til forsyning med vand
3.1.
Enhver ejer, hvis ejendom ligger i Vandforsyningens naturlige forsyningsområde, har ret til forsyning med vand til almindelige husholdningsbrug, til institutioner, til almindeligt landbrug (dog ikke markvanding) og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang.
Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i dette regulativ og mod betaling efter godkendte takster.
3.2.
Vandforsyningen bestemmer, i hvilket omfang den kan levere vand til erhvervsvirksomheder, som benytter vand i større omfang og vand til sprinkleranlæg til brandslukningsformål, jf. dog bestemmelserne i bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v. Vandforsyningen fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan levering.
3.3.
Etablering af vandindlæg fra Vandforsyningen som reserve for en ejendoms eget vandforsyningsanlæg kan normalt ikke forventes tilladt.
Vandforsyningen kan dog i undtagelsestilfælde tillade etableringen på særlige vilkår.
3.4.
Vandforbruget skal aftages på en sådan måde, at trykstød ikke forekommer, og således at pludselige og unødvendige variationer undgås.
3.5.
Ved tilslutning til Vandforsyningen af en ejendom med egen brønd eller boring skal brønden/boringen sløjfes i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, som ændret ved bekendtgørelse nr. 336 af 25. marts 2010. Lukningen af boringen skal ske hurtigst muligt efter tilslutning til Vandforsyningen og senest 3 måneder efter tilslutningen.
Ejendommens ejer skal bekoste afbrydelse af el-tilslutning, fjernelse af pumpeanlæg samt sløjfning af brønden/boringen.
4. Forsyningsledninger
4.1.
Forsyningsledninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører Vandforsyningen. Vandforsyningen bestemmer, hvornår forsyningsledninger skal anlægges, jf. dog vandforsyningslovens § 29 og §§ 4548.
4.2.
Vandforsyningsledninger må ikke anlægges i strid med vedtagne vandforsyningsplaner.
4.3.
Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal Vandforsyningens ret til forsyningsledningernes anlæg samt benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på de respektive ejendomme. Vandforsyningen afholder omkostninger i forbindelse med den konkrete tinglysning.
5. Stikledninger
5.1.
Stikledninger med eventuelle afspærringsanordninger (stophaner og målerbrønde) anlægges af, vedligeholdes af og tilhører Vandforsyningen. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS-installatører eller af en medarbejder fra Vandforsyningen, jf. bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1046 af 8. december 2003 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.
5.2.
Hver ejendom skal have sin særskilte stikledning. Der vil i almindelighed kun blive anlagt én stikledning til hver ejendom. Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejendommen har facade (adgangsvej).
I særlige tilfælde kan forsyning til to eller flere ejendomme efter ejernes ønske dog ske gennem en fælles stikledning. Vilkårene herfor fastsættes i en deklaration, der skal være godkendt af Vandforsyningen, og som skal tinglyses på de respektive ejendomme ved ejernes foranstaltning og på deres bekostning.
Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten til dens anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på den/de respektive ejendomme. Vandforsyningen afholder omkostninger i forbindelse med tinglysning.
5.3.
Vandforsyningen kan omlægge en stikledning, hvis en ejendom udstykkes, hvis der på en ejendom foretages om- eller tilbygningsarbejder, eller hvis der sker ændringer i forbruget eller lignende, som indebærer, at stikledningsdimensionen bør ændres. I så fald må ejendommens ejer afholde omkostningerne til omlægningen, der foranstaltes af Vandforsyningen. Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt.
5.4.
Vandforsyningen kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsledningen for ejerens regning.
5.5.
Ejere af ejendomme skal omgående give Vandforsyningen meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og stophaner. Brugeren af et vandindlæg skal omgående anmelde enhver fejl til ejeren.
6. Opretholdelse af tryk og forsyning
6.1.
Vandforsyningen skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme, jf. dog 8.3.1. Vandforsyningen har dog ingen pligt til at opretholde noget mindstetryk i forsyningsledningsnettet ud for de enkelte ejendomme.
6.2.
Ved aflukning af vandledninger skal der normalt gives ejere eller deres repræsentanter et rimeligt varsel (normalt 3 dage), men Vandforsyningen kan ved ledningsbrud og andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel.
6.3.
Enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.v.
Ved afbrydelse eller genoptagelse af forsyningen og ved anden driftsforstyrrelse, herunder ændringer i tryk og kvalitet, er Vandforsyningen, uanset om denne måtte have udvist uagtsomhed, uden ansvar for forbrugernes driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Denne bestemmelse gælder ikke, såfremt Vandforsyningen har udvist forsæt eller grov uagtsomhed. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne en driftstabsforsikring.
6.4.
Vandforsyningen kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver m.v., når Vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Randers Kommunes Byråd kan pålægge Vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.
7. Vandforsyning til brandslukning
7.1.
Etablering og vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter Randers Kommunes Byråds anvisning. Udgifterne hertil afholdes af byrådet. Byrådet kan forlange, at forsyningsledninger af hensyn til deres funktion ved brandslukning anlægges med større ledningsdimension end ellers nødvendigt. Merudgifterne hertil afholdes af byrådet.
Ved omlægning af en forsyningsledning afholder byrådet omkostningerne til flytning og tilslutning af brandhaner på forsyningsledningen.
7.2.
Hvor brandmyndigheden kræver etableret brandhaner på privat grund, skal brandmyndigheden sikre, at disse vedligeholdes og altid forefindes plomberet.
7.3.
Bortset fra indsats ved brand og andre nødstilfælde må ingen bruge vand fra brandhaner, medmindre beredskabet har givet tilladelse hertil efter høring af Vandforsyningen.
7.4.
Vandforsyningen afgør efter anmodning, om det i forhold til forsynings- og driftssikkerheden er muligt at etablere direkte sprinkling, eller om dette kræver en alternativ løsning som f.eks. etablering af reservoir som vandforsyning til sprinkleranlægget. Sprinkling kan alene tillades mod, at samtlige omkostninger hertil afholdes af ejeren.
7.5.
Vandforsyningen fastlægger vandmængden til sprinkling ud fra en beregning af ledningssystems muligheder. Rapport over den årlige afprøvning af sprinklerstik fremsendes til Vandforsyningen.
7.6.
Hvis der ved nyudstykninger ønskes mulighed for sprinkling, skal udstykkeren anmode Vandforsyningen herom inden anlæg af forsyningsledninger, således at Vandforsyningen kan afgøre, hvorvidt der skal anlægges forsyningsledninger for sprinkling. Merudgiften hertil afholdes af udstykkeren.
7.7.
Alle udgifter til etablering af stikledning for sprinkler afholdes af ejeren.
8. Vandinstallationer
8.1. Generelt vedrørende vandinstallationer
Alle udgifter vedrørende jordledning og vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere.
Inden iværksættelse af arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med mere, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandforsyningsanlægget, skal arbejdet anmeldes til Vandforsyningen. Vandforsyningen har ret til at foretage tilsyn inden ibrugtagning.
Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med byggereglementets punkt 8.4. Dette kan bl.a. ske ved anvendelse af den godkendte norm DS 439:2009 for vandinstallationer.
- Godkendt af Erhvervs- og Boligstyrelsen (VA-godkendt), medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordningen, eller
- Forsynet med CE-mærke, der viser, at produktet stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse, eller
- Omfattet af en af Erhvervs- og Boligstyrelsen godkendt godkendelses- eller kontrolordning, f.eks. en DS-certificeringsordning.
Hvis det konstateres eller må formodes, at der er utætheder, herunder utætheder på jordledning, eller andre fejl, skal ejeren for egen regning sørge for, at vandinstallationerne snarest muligt gennemgås og bringes i orden. Brugeren skal snarest anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren.
Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug, skal ejeren underrette Vandforsyningen om forholdet.
8.2. Vandinstallationer m.v. i jord
8.3. Vandinstallationer i bygninger
9. Afregningsmålere
9.1.
9.2.
Der må kun anbringes én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der er truffet aftale med Vandforsyningen om andet.
9.3.
Ved placering i befæstet areal, skal grundejeren bekoste kørefast dæksel på målerbrønden.
9.4.
9.5.
9.6.
9.7.
9.8.
9.9.
Ejer er erstatningspligtig over for Vandforsyningen i alle tilfælde, hvor en afregning-småler er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Almindelig slitage vil ikke medføre erstatningspligt.
Ejer og bruger må tåle de ulemper, der er forbundet med, at vandtilførslen afbrydes ved udskiftning af målere.
9.10.
9.11.
Omkostninger til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf. ovennævnte, afholdes af ejeren.
9.12.
9.13.
9.14.
9.15.
Måleren anses for at vise rigtigt, når dens visning ligger inden for de maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed, som i målerbekendtgørelsen og de målertekniske forskrifter, bekendtgørelsen henviser til.
Hvis målerens visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen m.v. af den, der har ønsket afprøvningen.
Hvis målerens visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen m.v. af Vandforsyningen.
Efter forhandling med ejeren foretager Vandforsyningen en skønsmæssig nedsættelse eller forhøjelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor Vandforsyningen skønner, at fejlvisningen har fundet sted.
Regulering af forbruget ved fejlvisning beregnes på grundlag af et gennemsnitsforbrug over de 3 afregningsår, der ligger forud for det tidspunkt, hvor fejlvisningen konstateres. Når dette gennemsnitsforbrug er beregnet, kan regulering af forbruget opgøres for indeværende afregningsår samt det afregningsår, der ligger forud.
10. Bimåler
10.1.
10.2.
10.3.
11. Vandspild
11.1.
Vand fra Vandforsyningen må, bortset fra brand under indsats eller andre nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængde end den benyttelse, som Vandforsyningen har fastsat, eller som med rimelighed kan antages at ville finde sted fra de tilladte vandinstallationer.
Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er ikke tilladt.
Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre Vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsen skal orienteres om tilladelsen.
11.2.
Hvis vandspild, som ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer (kun jordledningen) før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag.
Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat jf. afsnit 14.5.
12. Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt
12.1.
Personalet i Vandmiljø Randers A/S skal mod forevisning af legitimation have adgang uden retskendelse til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer, med henblik på:
- At kunne kontrollere vandforbruget.
- Efterse at vandinstallationer holdes i god og forskriftsmæssig stand.
- At der ikke finder vandspild sted - I forbindelse med vedligeholdelse og udskiftning af vandmålere.
Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang, jf. §23 i målerbekendtgørelsen.
12.2.
Enhver ejer og bruger af en ejendom, som er tilsluttet Vandforsyningen, skal på forlangende give Vandmiljø Randers A/S alle oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets størrelse.
12.3.
Vandmiljø Randers A/S har pligt til at etablere et kontrolsystem til overvågning af nøjagtigheden af Vandforsyningens målere til forbrugsafregning. Randers Spildevand A/S er ligeledes forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de tilsluttede forbrugere, ligesom forbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer i kontrolsystemet.
Vandmiljø Randers A/S har pligt til at stille den nødvendige information om Vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne.
Mindst 1 gang om året skal Vandmiljø Randers A/S offentliggøre følgende:
- Opdaterede oplysninger om Vandmiljø Randers A/S´ adresse, telefonnummer, faxnummer, e-postadresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner.
- En generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre og værdier for parametre af særlig lokal betydning.
- Overskridelser af gældende kvalitetskrav for drikkevand.
Offentliggørelsen vil ske på Vandmiljø Randers A/S´ hjemmeside.
12.4.
Vandmiljø Randers A/S har pligt til at foretage procesorienteret benchmarking samt foretage registrering af og indberette oplysninger om Vandmiljø Randers A/S' miljø-, service- og driftsforhold og økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet. Oplysningerne indberettes til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af resultatorienteret benchmarking, jf. vandsektorlovens kapitel 2 og regler udstedt i medfør heraf.
13. Anlægsbidrag
13.1.
Anlægsbidraget omfatter:
- et bidrag til Vandforsyningens hovedanlæg
- et bidrag til forsyningsledningsnettet
- et bidrag til stikledning.
Bidragene fremgår af Vandmiljø Randers A/S´ takstblad.
Anlægsbidrag for ejendomskategorier, som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, fastsættes af Vandmiljø Randers A/S og godkendes af Randers Kommunes Byråd.
13.2.
Når en ejendom, der ikke tidligere har fået vand fra Vandforsyningen, bliver tilsluttet, skal der betales et anlægsbidrag til selskabet.
13.3.
Anlægsbidraget skal betales, hvad enten den ledning, som ejendommen tilsluttes, er nyanlagt eller ældre.
13.4.
Hvis en ejendom, der tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning, sluttes til en ny forsyningsledning, betales ikke anlægsbidrag medmindre andet følger af 13.8.
13.5.
Når et udstykningsforetagende ønsker forsynings- og stikledninger anlagt, kan Vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet betaler anlægsbidrag for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen. Vandforsyningen kan forlange, at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling sker så snart forsyningsledningerne og/eller stikledninger er anlagt.
13.6.
For levering af vand til midlertidigt forbrug, f.eks. byggebrug, kan Vandforsyningen fastsætte et anlægsbidrag til dækning af de udgifter, der er forbundet med etablering og reetablering af den midlertidige leverance.
13.7.
Hvis der på en ejendom, som følge af en senere om- eller tilbygning eller en ændret anvendelse, sker en så væsentlig stigning i vandforbruget, at forudsætningerne for det fastsatte og betalte anlægsbidrag ændres, kan Vandforsyningen forlange, at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget til hovedanlæg og forsyningsledningsnet, der svarer til ændringen. Det medfører ikke nogen ændring i tidligere betalte anlægs-bidrag når f.eks. lejlighederne i en ejendom ændres til andels- eller ejerlejligheder, eller værelser på plejehjem ombygges til plejelejligheder.
13.8.
Vandforsyningen kan forlange nyt anlægsbidrag i forbindelse med væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget.
14. Driftsbidrag
14.1.
For alt leveret vand betales et driftsbidrag bortset fra vand til brandslukningsformål m.v. under indsats og afprøvninger af brandhaner.
Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m³ vand og et fast årligt bidrag. Driftsbidrag kan forlanges betalt fra den dag, hvor Vandforsyningen har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Bidragene skal fremgå af Vandforsyningens takstblad.
14.2.
For ejendomme, hvor forsyningsmulighed efter ejers ønske er etableret, men hvor der ikke forefindes vandinstallationer, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag.
14.3.
For vand leveret til midlertidigt brug, f.eks. byggebrug, betales driftsbidrag efter 14.1. Vandforsyningen kan dog bestemme, at der ikke betales fast bidrag.
14.4.
For sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag.
14.5.
For vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, kan ejeren af en ejendom anmode Vandforsyningen om eftergivelse af statsafgiften på ledningsført vand, jf. bestemmelserne herom i lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 om afgift af ledningsført vand, som senest ændret ved lov nr. 55 af 12. juni 2009.
Eftergivelsen gives ikke for den del af kravet, som er mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3.
14.6.
Er en afregningsmåler bortkommet, blevet beskadiget eller er der konstateret utætheder eller fejl ved måleren, fastsættes driftsbidraget af Vandforsyningen efter et skønnet vandforbrug i det tidsrum, hvor målingen skønnes at have været i uorden.
Regulering af forbruget beregnes på grundlag af et gennemsnitsforbrug over de 3 afregningsår, der ligger forud for det tidspunkt, hvor der er konstateret fejl. Når dette gennemsnitsforbrug er beregnet, kan regulering af forbruget opgøres for det tidsrum, hvor målingen skønnes at have været i uorden.
15. Betaling af anlægs- og driftsbidrag
15.1. Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens §19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledning ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.
Er tilslutning sket, kan Vandforsyningen lukke for vandtilførslen, hvis lukning sker inden 6 måneder efter den fastsatte betalingsfrist. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb tillige med gebyrer og renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v. er betalt.
Vandforsyningen kan forlange, at der for genåbning betales et gebyr, som skal fremgå af takstbladet.
Vandforsyningen har pligt til at åbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer, har overtaget den tidligere ejers gæld til Vandforsyningen. Der kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for genåbningen.
Hvis aflukning af vandtilførslen ikke er sket, og ejendommen overdrages til en ny ejer, som ikke har overtaget den tidligere ejers gæld, må aflukning ikke foretages.
Betales driftsbidrag ikke inden for den fastsatte tidsfrist, kan Vandforsyningen lukke for vandtilførslen. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb tillige med gebyrer og renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v. er betalt. Der kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for lukning og genåbning.
Vandforsyningen har pligt til at åbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer, har overtaget den tidligere ejers gæld til Vandforsyningen. Der kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for genåbningen.
15.1.4.
Betales de af Vandforsyningen forskudsvis afholdte udgifter, jf. punkt 15.1.1 ikke inden den af Vandforsyningen fastsatte frist, gælder tilsvarende bestemmelser, som anført i punkt 15.1.2 og 15.1.3.
15.2. Driftsbidrag for ejendomme som er omfattet af §2 i bekendtgørelsen om individuel afregning efter målt forbrug
Ved overgang fra fælles til individuel afregning af driftsbidrag skal Vandforsyningen underrette ejendommens ejer og de enkelte brugere samt Randers Kommunes Byråd om tidspunktet for overgangen.
Ved en brugers gentagne misligholdelse af sin pligt til at betale driftsbidrag, kan Vandforsyningen kræve betaling af et depositum til sikkerhed for brugerens forpligtelser over for Vandforsyningen. Depositumbetalingen kan maksimalt udgøre et beløb svarende til et års driftsbidrag for enheden.
Når det skyldige beløb, herunder udgifter forbundet med afbrydelse og reetablering af forsyningen og eventuel depositumbetaling, tillige med gebyr og renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v., er betalt, eller hvis der stilles betryggende sikkerhed for betalingen, skal genåbning finde sted.
Ved fraflytning af en enhed hæfter brugeren for betaling af driftsbidrag m.v., indtil måleraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i slutopgørelsen vedrørende driftsbidrag m.v.
16. Straffebestemmelser
16.1.
Den, der overtræder bestemmelserne i vandforsyningslovens § 14a, stk. 2, ved at anlægge forsyningsledninger i strid med en vedtaget vandforsyningsplan, § 50 ved ikke at udføre, benytte eller vedligeholde vandindlæg på forsvarlig måde, § 51, stk. 1, ved vandspild, § 52 ved ikke at efterkomme påbud om indskrænkning i vandforbruget eller § 64 ved at modvirke den adgang, som ansatte i Vandmiljø Randers A/S har til en ejendom, jf. også bestemmelserne i dette regulativ, straffes efter vandforsyningslovens § 84 med bøde.
På samme måde straffes den, der undlader at installere en afregningsmåler på Vandforsyningens foranledning, den der undlader at stille information til rådighed eller at offentliggøre denne, den der ikke afregner driftsbidraget individuelt, og den der gentagne gange undlader at underrette om en ny brugers overtagelse af en enhed, jf. regulativets bestemmelser herom.
16.2.
Den, der som kompetent virksomhed, udfører arbejde med installationer og ledninger m.v., som er omfattet af bestemmelserne i autorisationsloven, men som ikke har autorisation eller godkendelse, straffes med bøde efter § 25 i lovbekendtgørelse nr. 988 af 12. august 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.
På samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af personer, som efter loven ikke er berettiget til det.
16.3.
Ejere og brugere, som foretager indgreb i målere der er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1034 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, bryder plomben eller på anden måde påvirker målerens korrekte funktion, straffes med bøde efter bekendtgørelsens § 27.
På samme måde straffes den der overtræder regulativets 12.2.
17. Ikrafttrædelse
Dette regulativ træder i kraft den 1. oktober 2015, og erstatter de tidligere regulativer.
Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt regulativ, der er udarbejdet i medfør af vandforsyningsloven.
Bestemmelser i senere lovændringer, der strider mod dette regulativ kan umiddelbart indarbejdes.
18. Klage
Hvis du herefter er utilfreds med afgørelsen, har du mulighed for at indgive en forbrugerklage efter lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven).
Klagen indgives til Center for Klageløsning v/ Nævnenes Hus via Klageportalen på dette link: Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet (naevneneshus.dk) (linket åbner i et nyt vindue).
Klageadgangen er fastsat i forbrugerklagelovens kapital 5 om mediation. Indgiver du en klage til Center for Klageløsning, er omkostningen i første omgang fastsat til 100,- kr. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet. Dette koster 400,- kr. Beløbet tilbagebetales som udgangspunkt, hvis du får medhold. Ved bekendtgørelse nr. 65 af 16. januar 2019 om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbrugerklagenævnet er der fastsat beløbsmæssige over- og undergrænser for størrelsen på det omtvistede beløb, som betingelse for indbringelse af klager. Læs mere på www.forbrug.dk (linket åbner i et nyt vindue).