Vandmiljø Randers laver de første klimagader
Provstegade og Burschesgade bliver Randers’ første klimagader. Den 23. september går Vandmiljø Randers i jorden for at anlægge regnvandsløsninger i to af de tre udpegede klimagader. Nu skal Provstegade og Burschesgade demonstrere, hvordan Randers’ bymidte skal håndtere fremtidens kraftigere regnskyl ved at lade regnen løbe synligt på overfladen fx i render og regnvandsbede.

Fra den 23. september går Vandmiljø Randers sammen med Randers Kommune i gang med at omdanne Burschesgade og Provstegade til klimagader, og gravearbejdet skal være færdigt inden Black Friday i november og den travle julehandel. Den tredje udpegede gade, Østergade, er sat til at skulle omdannes til klimagade i november måned.
Burschesgade bliver grønnere
Der vil dog også ske mindre indgreb i den øverste del af Burschesgade, hvor vandet skal løbe synligt i en rende. I første omgang kan regnvandet dog ikke løbe videre til andre anlæg end det grønne bed i Burschesgade, der skal samle erfaringer til det videre arbejde:
Af hensyn til trafik og sikkerhed bliver den nederste dobbeltsporede del af Burschesgade mod Dytmærsken midlertidigt ensrettet.
En lang rende i Provstegade
Løsningen i Provstegade bliver anderledes end i Burschesgade.
Kørsel helt hen til ejendommene på Provstegade vil være begrænset i perioder fortæller Vandmiljø Randers, men forbipasserende vil under hele graveperioden kunne gå forbi. Provstegade forventes færdig allerede i slutningen af oktober, og bliver derfor færdig før Burschesgade.

Markering af arbejder i Provstegade.

Tegning af arbejdet i Burschesgade.