Vandmiljø Randers og Randers Kommune inviterer til dialog om klimagaderne
De nye klimagader i Randers bliver Østergade, Provstegade og Burschesgade og skal demonstrere, hvordan bymidtens klimatilpasning kommer til at se ud.

Plancherne om klimagaderne står allerede i de udpegede gader, og på tirsdag den 25. juni og torsdag den 27. juni står der også en pavillon i Østergade. Vandmiljø Randers og Randers Kommune giver beboere i de udpegede gader og interesserede mulighed for at snakke om løsningerne og komme med input til, hvordan klimaløsningerne kan forskønne gaderne.
Tirsdag eftermiddag den 25. juni fra kl. 15-17 og torsdag den 27. juni fra kl. 15-17 står Vandmiljø Randers og Randers Kommune klar til at snakke om klimagaderne i en pavillon lige der, hvor Slotsgade møder Østergade.Og den placering er nøje udvalgt.
Østergade er den første af klimagaderne, som skal demonstrere, hvordan regnvand i fremtiden kan strømme på vejene i midtbyen, og hvordan klimatilpasningen kan bidrage med grønne elementer i byen.
For selv om anlæggene i de tre klimagader er tænkt som permanente anlæg, så kan de enkelte løsninger tilpasses, hvis der bliver behov for det. Derfor er beboernes meninger og input vigtige, mener Lisa Melgaard:
Det er ikke første gang, at Vandmiljø Randers og Randers Kommune prøver et åbent informationsmøde, hvor interesserede kan komme og gå, som det passer dem.
Vandmiljø Randers forventer at påbegynde anlæggelse af de valgte løsninger i klimagaderne til efteråret.
Kort om klimagaderne
- Render i siden af Østergade og et grønt område i den gamle buslomme i Slotsgade
- En lukket rist, der bugter sig gennem Provstegade
- Et mindre, grønt område nederst i Burschesgade