Opfølgende gravearbejde lukker Mariagervej de tre dage op til påske

I forlængelse af kloaksepareringsprojektet i Nordbyen, har Vandmiljø Randers brug for at lave et opfølgende gravearbejde ud for nr. 136A. I den forbindelse spærres Mariagervej for gennemkørsel mandag, tirsdag og onsdag op til påske.

Mariagervej Spærres Ud For Nr. 136A I Forbindelse Med Gravearbejdet. Foto Af Vandmiljø Randers.

Af: Christina Fredholm Nielsen

Mariagervej spærres

Det er ved at være længe siden entreprenørmaskinerne forlod Mariagervej, da det store separeringsprojekt i området egentlig er afsluttet. Nu er der desværre dukket en mangel op i forbindelse med gennemgangen af projektet.

Der mangler et stik, og det skal vi have ordnet. For at vi kan udføre arbejdet, er vi nødt til at spærre trafikken helt, så vi kan føre stikket fra den store kloakledning i den ene side af vejen over til ejendommen på den anden side af vejen.

Det er aldrig belejligt, når en stor vej skal spærres. Derfor har Vandmiljø Randers prioriteret at lægge arbejdet i dagene op til påske, hvor mange holder ferie. Dette er godkendt af Randers Kommune.

Mens Mariagervej er spærret for gennemkørsel, bliver der etableret omkørsel i området via Glarbjergvej, Lervangen og Lavendelvej, følg blot de gule skilte. Har man mulighed for at køre ad en anden rute, er det selvfølgelig en fordel. Omkørslen påvirker også bustrafikken, læs mere om de omlagte ruter på Midttrafiks hjemmeside.

Mariagervej Spærret Påsken 2025